Stop nu nedskæringerne på Sølund
Den nedre grænse for, hvor mange penge der 'følger med' en borger på Sølund er nået, lyder det fra Socialpædagogernes Landsforbund
Sygefravær I Skanderborg Kommune kæmper man en indædt kamp for at nedsætte sygefraværet på ældre- og handicapområdet, og en af 'slagmarkerne' er Landsbyen Sølund. Her er sygefraværet i perioden januar-september steget fra 8,06 procent i 2019 til 8,63 procent i 2020. Det er tal, der også ses med stor bekymring på i Socialpædagogernes Landsforbund (SL).
På Sølund har vi gennem adskillige år set, at de kommuner, der sender borgere derud, sætter taksterne ned for deres borgere, hvilket betyder, at der bliver færre penge til rådighed i forhold til plejen. Det betyder, at presset på medarbejderne stiger, hvilket igen udløser sygemeldinger.
"Vi holder et meget vågent øje med Sølund," fortæller Gert Landergren Due, kredsformand i SL Østjylland og medlem af SL's hovedbestyrelse.
Og han er ikke glad for, hvad han ser med de vågne øjne.
"Sølund er både fysisk og psykisk en krævende arbejdsplads at være ansat på. Sådan vil det altid være, når man arbejder med meget plejekrævende og udadreagerende borger. Men på Sølund har vi gennem adskillige år set, at de kommuner, der sender borgere derud, sætter taksterne ned for deres borgere, hvilket betyder, at der bliver færre penge til rådighed i forhold til plejen. Det betyder, at presset på medarbejderne stiger, hvilket igen udløser sygemeldinger," konstaterer Gert Landergren Due og kommer med to klare opfordringer.
"For det første bliver de kommuner, herunder Skanderborg selv, der henviser borgere til Sølund, nødt til at sende så mange penge med borgerne, at det bliver muligt at give disse en ordentlig livskvalitet. Vores medlemmer ved jo godt, hvordan de med deres faglighed skal arbejde med borgerne på Sølund, men det kræver for det første, at de har tid til det - og for det andet, at de ikke må sygemelde sig på grund af urimelige forhold. Og så er der vigtigt, at ledelsen på Sølund ikke bare accepterer, at kommunerne sender færre penge med deres borgere," lyder det fra Gert Landergren Due.
Han anerkender, at der på Sølund gøres en stor indsats for at forebygge sygdom blandt de ansatte. 1. oktober 2020 satte Sølund således et nyt projekt i søen, der skal forebygge sygemeldinger.
"Jeg vil gerne understrege, at vi har en god og løbede dialog med ledelsen på Sølund. Men vi holder også ledelsen op på, at det ikke må handle for meget om bundlinjeresultater, fordi vi ved, at det så kommer til at gå ud over vores medlemmer og andre ansatte," siger Gert Landergren Due.
Konstant på vagt
Ifølge kredsformanden er det både i forhold til borgere på Sølund og de ansatte vigtigt, at der kommer styr på sygefraværet.
"Det er ikke nogen tilfældighed, at vi som fag har en overrepræsentation af folk, der får førtidspension. Mange ender i en potentielt PTDS-udløsende situation, hvor man konstant skal være på vagt, når man er sammen med en borger, der pludselig kan reagere fysisk. Det slider i den grad."
Når vores medlemmer og andre fagpersoner sygemeldes, bliver deres arbejde ofte overtaget af personer uden samme faglighed. For der går ikke nogen rundt et sted som Sølund uden at have noget at lave. Det betyder, at borgerne udsættes for nogle personaleskift, der ikke er hensigtsmæssige, og som ofte ender med at øge presset på personalet.
"Når vores medlemmer og andre fagpersoner sygemeldes, bliver deres arbejde ofte overtaget af personer uden samme faglighed. For der går ikke nogen rundt et sted som Sølund uden at have noget at lave. Det betyder, at borgerne udsættes for nogle personaleskift, der ikke er hensigtsmæssige, og som ofte ender med at øge presset på personalet. Og så øges risikoen for flere sygemeldinger."
"Som jeg ser det, fører ovennævnte scenarier til, at presset på alle, ledelse, personale og borgere øges, hvilket rammer på flere parametre, herunder den faglige udvikling blandt personalet og selvfølgelig hele ens velbefindende. Og det bliver særdeles svært at leve op til lovens ord om, at man skal have det lige så godt, når man går hjem, som da man ankom til arbejdspladsen," lyder det fra Gert Landergren Due.
Han påpeger, at en forbedring af Sølund-borgernes livskvalitet ikke må ske på bekostning de personer, der arbejder med borgerne.
"Derfor er det afgørende, at der tilføres området generelt og Sølund specifikt flere penge. Desværre er der i 2021-22 lagt op til, at kommunerne vil skære yderligere i taksterne med to procent. Det er simpelthen ikke acceptabelt," fastslår Gert Landergren Due.