Fortsæt til indhold

Jagten på kilden går ind

Der er olie i Skvæt Møllesø i Skanderborg

Samfund
Claus Sonne

Den lille Skævt Møllesø, beliggende ved Oddervej i Skanderborg og med udløb i Skanderborg Sø, er ramt af forurening, sandsynligvis fra diesel- eller fyringsolie. Det fortæller Lars Møller fra Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune.

"Der er ikke tvivl om, at der er en form for forurening i søen, men ved vi ved endnu ikke, hvor kilden til forureningen er. Vi ved heller ikke, hvilken mængder af det, vi mener er diesel- eller fyringsolie, der er tale om. Der skal nemlig meget små mængder til, før det ser og lugter ret meget," forklarer han.

Skanderborg Kommune gik tirsdag i gang med at opspore kilden til forureningen. Det sker blandt andet ved at opsætte en række 'sladrehanke' i kloaksystemet. Disse opfanger olie og kan dermed vise, hvor olien kommer fra.

"Vi har at gøre med et stort og forgrenet system, der blandt andet betjener hele Højvangen, så der er mange steder at lede. Og der kan sagtens være tale om en forureningskilde, der står og siver," vurderer Lars Møller.

Den lille sø er kendt for at være mål for bl.a. cykler og knallerter, der skal skaffes af vejen, men umiddelbart mener Lars Møller ikke, at olien kan være kommet i søen på den måde.