Det bli’r jul i år!

klumme ”Nå, men så ses vi til jul, med mindre nogen er i karantæne eller forkølede eller kender nogen, der er smittede, så kommer vi ikke,” sagde min mor, da jeg havde købt julegaver sammen med hende i mandags.

Hun kunne lige så godt have smidt en kold karklud i hovedet på mig.

Jeg ved godt, at julen bliver anderledes, at gudstjenesterne bliver anderledes, at julefrokoster og æbleskive-maraton-spisning ikke bliver til noget i år.

At vi skal se færre mennesker, at vi måske skal give den en ekstra skalle på arbejdet, fordi kollegaer bliver syge eller skal i karantæne osv osv.

MEN at min mor måske ikke kommer til jul!! Det havde jeg ikke set komme!! Det vil jeg lige tænke lidt over.

At trøste mig med at hun trods alt er rask, at jeg har en mor og at vi ikke er uvenner er bare en ringe trøst. Jeg vil have at min mor kommer til jul og at hun har julegave med til mig.

Det her handler ikke om mig og min mor. Det her handler om alle os, der at taget det hele i stiv arm og med positivt sind, hvor der her i november-mørket er blevet lagt den lille bitte sidste sten på læsset, der har væltet det hele.

Os, der ikke kan bære mere, slæbe mere, klare mere.

Det bliver jul i år!

Det er et løfte. For i år har vi lært at fokusere på det, der er vigtigt. Det der betyder noget. Vi er ikke stressede, fordi vi skal nå til 10 juleafslutningsarrangementer, hvor vi skal spise æbleskiver med de samme forældre, fordi vores børn både går i skole, børnehave, til svømning og i fritidsklub sammen.

Vi har tid til at være sammen med de få mennesker, der er vigtige for os at være sammen med.

Jeg er stærk fortaler for denne jul/ vinter faktisk at få skrevet de der håndskrevne breve, som vi snart ikke længere kan huske, hvordan man skriver.

Jeg har selv skrevet et halvt. Nogen må være bedre til det end jeg.

Jeg VED, at DU kan skabe juleglæde ved at sende et julekort. Hvis du synes, det er lidt mærkeligt, så skriv bare, at præsten sagde, at det var en god ide.

Det kan være til hvem som helst, for jeg kender ikke nogen, der ikke har brug for et julekort.

Det bliver jul i år! Den bliver anderledes. Meget anderledes.

Men i mørket vil der være et lille lys. Et håb.

Et håb om, at vi godt kan holde en jul, selvom den er anderledes.

Et håb om, at vi kan sprede lidt julestemning hos hinanden ved små simple ting, såsom et julekort.

Et håb om, at det bliver godt igen, og at hverdagen bliver lige så kedelig og forudsigelig, som den en gang var.

Dengang hvor det var lige så sikkert, at mor kom til jul, som Amen i kirken, -som i år altså bliver i hallen i Hørning, hvor julegudstjenesterne 24/12 er flyttet til.

Det bliver jul!

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Matt. 11,28.

God adventstid!