De sidste tider

Præsteklumme "Jeg er ikk’ bange for at dø, men for at leve for lidt", synger Peter Sommer i en af hans seneste sange, 'Vi, der valgte mælkevejen'. Og sådan har vi det forhåbentlig også det meste af tiden. Det drejer sig jo om at leve, mens vi har chancen for det, men for tiden er meget anderledes, og mange er måske både bange for at dø og for at leve for lidt?

For verden er plaget af voldsomme ting i en grad, jeg ikke ved, om nogen har oplevet tidligere. Klimaforandringer med tørke og enorme skovbrande i Californien og i Australien; polerne, der smelter, gigantiske græshoppesværme i Afrika, religiøse ekstremister, krig, hungersnød og flygtningestrømme, og en corona-pandemi, der forandrer vores liv, sætter en stopper for festerne, river os fra hinanden og forhindrer os i at rejse rundt i verden. Hvortil kommer et (i skrivende stund uafklaret) valg i USA, der ligesom teckgiganterne og globaliseringen sætter spørgsmålstegn ved selve demokratiet, og overlader os til den rå magt, hvor de stærkeste vinder og de svageste taber.

Hvis nogen kommer i tanke om Ægyptens 10 plager eller de sidste tider, der bl.a. er beskrevet i Johannes åbenbaringer i bibelen, kan man ikke fortænke dem i det, for der er godt nok meget, der er forandret nu i forhold til den verden, vi tidligere har kendt.

Tanken om de sidste tider hedder eskatologien, og det handler om den store dommedag ved verdens ende. Dommedag er mange gange blevet forudsagt, uden at den kom, seneste i år 1999 og 2012, og spørgsmålet er også, om det er sådan, vi skal forstå det? Eskatologien eller ”de sidste tider” kan nemlig også forstås som ”de sidste tider for mig”, altså når jeg engang skal igennem døden, og det kommer jo til at ske for os alle. Har vi døden med i vores tankegang, så bliver livet her og nu også vigtigere og mere intenst, idet hvert valg, vi foretager, bliver et eksistentielt valg, der udtrykker vores vilje, holdning og tro. Således kan eskatologien forstås nutidigt eller præsentisk, og det finder vi også flere steder hos Jesus, især i Johannesevangeliet.

Det handler således om at leve livet som skulle vi dø og stå overfor vor skaber i morgen. Og netop her, rammer Peter Sommer plet, for mon ikke det første spørgsmål, vi bliver stillet, når vi engang skal herfra, er: Har du nået at leve? Og dernæst: Har du nået at være noget for dine medmennesker og har du passet ordenligt på livet? Har vi således ”de sidste tider” med os, når vi lever livet her og nu, kan det hjælpe os ud af hamsterhjulet og gøre vores valg bedre og livet mere intenst, så vi forhåbentlig når at leve, mens vi har chancen.