Fortsæt til indhold

Sådan lukkes Aarhus ned

Samfund
Arkiv

Aarhus Kommune bliver - ligesom Odense og 36 sjællandske kommuner - delvist nedlukket for at undgå yderligere spredning af covid-19, som de 38 kommuner er særligt hårdt ramt af.

Det oplyser statsminister Mette Frederiksen på dagens pressemøde i Statsministeriet.

"Smittetrykket er for højt, og smittestigningen er bekymrende," indledte statsministeren, der på pressemødet også varslede en forlængelse af de nuværende restriktioner og et kig frem mod julen, der i år bliver noget anderledes end normalt.

Særlige restriktioner i Aarhus og 37 andre kommuner:

  • Skolelever fra 5. klasse sendes hjem. Gælder også ungdomsuddannelser, voksenuddannelser og videregående uddannelser. De skal modtage fjernundervisning.
  • Skoleelever fra 0. - 4. klasse samt vuggestuer og daginstitutioner kan fortsætte skolegang/pasning.
  • Restaurationer og caféer skal lukke. De må gerne levere takeaway.
  • Al indendørs idræt stopper. Gælder sportshaller, svømmehaller og fitnessklubber med videre.
  • Kultur: Spillesteder, teatre, biografer, museer og biblioteker med videre skal holde lukket indendørs.
  • Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, skal arbejde hjemmefra.
  • Private virksomnheder opfordres til at lade så mange som muligt arbejde hjemmefra.

Søndag nåede smittetallet i Aarhus en ny rekord med 183 smittede aarhusianere på et døgn. Det var samtidig femte dag i træk med over 100 tilfælde, og incidensen er i øjeblikket på hele 254 - den højeste i hele Jylland og Fyn.

jr