Præsteklumme: Det er ikke verdens undergang

præsteklumme "Det er ikke verdens undergang", siger vi som en trøst, når nogen bliver fyret eller skilt. Det er hårdt ja, men det er ikke verdens undergang. Det er ikke verdens undergang at løbe panden mod en mur og give op. Det gør ondt ja, men det er ikke verdens undergang.

Det er næsten altid ret malplaceret at sige det. For det føles jo sådan, og den trøst, der skal virke som en slags plaster på såret, den virker aldrig nogensinde. I hvert fald ikke når man er over fem år. Det er ikke verdens undergang! Det virker provokerende, og det er det også.

Det er også det provokerende udsagn i kristendommen. Kristendommen hævder, at verdens undergang i virkeligheden er verdens overgang. Kristendommen sætter ikke punktum efter det, der går galt og mislykkes. Historien ender aldrig i ulykke og frygt. Det, der kan synes som verdens undergang, ender altid med at blive en overgang. Det er også, en livserfaring mange af os får. Nemlig at det, der var verdens undergang for os, blev verdens overgang. Ja, det liv, vi lever nu, er anderledes, end det vi levede før. Men det er et liv. Måske endda et godt liv. Måske endda et meningsfyldt liv.

Det er en erfaring, der er fyldt af håb, men også et håb vi kun varsomt kan give hinanden. Når vi står midt i vores livs mareridt, kan vi ikke bruge det til noget. Ikke i øjeblikket, men vi har brug for det alligevel. Som et lys. Som en udsigt. Som en horisont. "Hold håbet op, og hold det udstrakt foran mig. /Her er en fremtid, her er liv, han er på vej.", sådan lyder første strofe af Dy Plambecks adventssang, som er med i den nye Højskolesangbog. Hold håbet op!