Shopper du disse julegaver på nettet? Så pas på fupbutikkerne

Når du foretager årets julehandel over nettet, vil du blive eksponeret for tusindvis af falske webshops, som forsøger at franarre dig dine penge.

Ifølge E-mærket findes der omkring 200.000 aktive fupbutikker med dansk sprog og dansk valuta, og det er især ved nogle varekøb, du er udsat.

- Det er særligt, når vi køber varer som tøj, sko, tasker og solbriller, at man risikerer at blive fuppet gennem de ulovlige hjemmesider, forklarer Jesper Arp-Hansen, der er administrerende direktør ved certificeringsordningen E-mærket.

- Det er nemt omsættelige varer og samtidig ting, vi efterspørger i stor stil, fortsætter han.

Det billede genkender man hos Forbrugerrådet Tænk.

- Fupbutikkerne forsøger at lokke folk, der går efter dyre og trendy mærkevarer, siger Ulla Malling, der er projektchef i Forbrugerrådet Tænk.

Derfor bør du altid gennemgå hjemmesiden ekstra grundigt, når du køber en af ovenstående varer.

Tjek, om varen virker uhørt billig. Er der sprogfejl på hjemmesiden, eller kan du ikke spotte afsnittet "om os" samt virksomhedens kontaktoplysninger, så er det også typiske tegn på, at du er på afveje.

Kommer du til at købe din vare over en fupside, så kan du enten risikere, at pengene går tabt, eller at du modtager en helt anden vare.

Men det er dog ikke det eneste.

- Når du har indtastet dine betalingsoplysninger, kan man lave datahøst på dem, siger Ulla Malling.

Det betyder, at svindlerne lagrer den data, du har givet, og kan sælge den videre på et sortbørsmarked til andre svindlere, der efterfølgende giver penge for et datasæt med oplysningerne.

Der er dog også nogle varetyper, hvor du kun i mindre grad bliver eksponeret for fupsiderne.

Hos E-mærket ser man ikke meget legetøj på disse websider, hvilket Ulla Malling er enig i.

- Det er også sjældent fødevarer, og jeg synes heller ikke, vi ser så mange fupbutikker med elektronik, fortsætter hun.

Men det betyder dog ikke, at du kan styre trygt uden om farezonen ved blot at holde dig til at købe bestemte varegrupper på nettet.

For når det kommer til eksempelvis elektronik, så forsøger svindlerne at franarre os vores oplysninger på andre måder.

- Man kan modtage en mail fra en svindler, der udgiver sig for at være fra eksempelvis Elgiganten, forklarer Ulla Malling.

I mailen kan der stå, at du har vundet en konkurrence, og hvis du bare lige indbetaler et par kroner, så sender de præmien til dig.

Hverken E-mærket eller Forbrugerrådet Tænk har tal på, hvor stor en andel hver varegruppe udgør på fupsiderne.

Er du allerede blevet snydt gennem en udenlandsk fupbutik, kan din bank hjælpe dig med at få pengene tilbage, hvis du har betalt med Dankort, Mastercard eller Visakort.

Din bank kan give dig pengene tilbage, hvis virksomheden enten har trukket dem fra dit kort, uden du har godkendt det, eller har trukket et højere beløb end aftalt.

Det kan også være, hvis du ikke har modtaget varen, eller du har gjort brug af din fortrydelsesret, men ikke har fået pengene retur.

/ritzau