Kommentar: Menneskefrygten - demokratiets svøbe

Søren Kierkegaard talte om menneskefrygten som en af ulemperne ved demokratiet.

Hvor mange politikere har ikke oplevet at føle sig tvunget af partiet til at stemme for noget, de egentlig ikke gik ind for? Det er her, problemet ligger for Kierkegaard, at man risikerer at miste sig selv eller sit ”selv”.

I den lokalpolitiske sfære lytter man tit til frustrerede politikere, der synes, at det er svært at få fang, fordi embedsværket alligevel dikterer, hvad der bliver udkommet af en konkret sag.

Sjældent tør de tage bladet fra munden og fortælle om deres frustrationer til citat.

Andre gange undres man over, hvor dårlige de pågældende er til at få politisk fang - selv at turde sætte scenen og forfølge et politisk tema eller en politisk dagsorden.

Tænk nu, hvis det skortede på opbakning og vil jeg så være blacklistet for tid og evighed?

Hvad siger vælgerne? Koster det min plads i byrådet, hvis jeg siger min mening?

Socialdemokratiets Ole S. Hansen, Mørke, er en af de nye politikere, der har formået at levere i denne byrådsperiode - også i byrådssalen, hvor han jævnligt har formået at være konsekvent i sin retorik og stærk i sin argumentation.

Tydeligvis en mand, der har læst på lektien, og bruger megen tid på at sætte sig ind i tingene.

I denne avis kan man læse, at Ole S. Hansen undrer sig over en konkret sag i Hornslet.

Læs mere: Kulturelt samlingssted i Hornslet breder sig

Nemlig, hvordan de tidligere Varo-bygninger på Tingvej pludselig er kommet ind fra højere, når snakken går om et kulturhus i Hornslet, som der ellers har været politisk enighed om skulle placeres i midtbyen ved KomBi på den grund, der i en årrække lignede noget katten havde slæbt med ind, indtil Syddjurs Kommune besluttede at købe den.

Netop med det formål at sikre den til samlet kulturhus-løsning i Hornslet.

Et tema, som ikke mindst Ole S. Hansen har været fortaler for.

Derfor frygter han nu, at placeringen af Varo i PUK-udvalgets seneste dagsorden kan betyde, at det han gik og troede var køreplanen, nu er blevet ændret.

Ole S. Hansen siger det ikke direkte i Lokalavisens interview med ham i denne avis, men det er tydeligt, at han ser det som embedsmændenes værk, at Varo pludselig er spillet på banen.

Så er vi tilbage ved udgangspunktet, Kirkegård og menneskefrygten.

Hvorfor pakke synspunkterne ind? Hvad er der at frygte?

Ole S. Hansen er frustreret, men han får ikke luft, fordi han ikke vil tale råt for usødet.

Det på trods af, at han har en god sag, og netop har grund til at undre sig.

I yderste konsekvens burde Socialdemokratiets kulturordfører have bedt om at få sagen i byrådet, så den var kommet til offentlighedens kendskab, og der havde været mulighed for at få afkrævet de øvrige partier en holdning.

Det ville have givet Ole S. Hansen luft, og han havde ikke risikeret at miste sig selv eller sit ”selv”.