Festlig musikvideo tager fat om corona-hygiejnen: "As long as we all Sanitize"
Herlig musikvideo lavet af elever på filmhøjskolen i Ebeltoft slår et slag for håndvask, afspritning og hygiejne her under coronaens ellers så mørke skygge
video Guitar, trommer, bas, piano, gabardinebukser, skjorter, jakker, solbriller, en fængende melodi og tekst, et gardin, en diskokugle, en trappestige, habile musikere og instruktør og lige så efne folk i teknikken. Så er scenen sat til den herligste musikvideo om, hvorfor vi alle sammen skal huske hygiejne, håndvask og afspritning:
"You try to touch me without warning
But I can see it in your eyes
How can we dance until the morning
if you don't sanitize."
"Vi har noget ret fedt her"
Oscr Vedel, 20, og Louis Jablonski, 18, er begge elever på filmhøjskolen.. Oscar spiller trommer og Louis er fotograf.
Engang i oktober fandt Oscar et gammlet nummer frem han havde lavet for et år siden. Otte akkorder og nok til, at der kunne hives vers, et omkvæd og et B-stykke frem ud fra dem. Så prikkede han nogle af sine medstuderende på skulderen, og snart var der et filmhold klar. Teksten kom næsten af sig selv qua pianistens tæft for ord, og resten af holdet bidrog med nogle linjer hist og her. Det tegnede godt.
"Vi har squ noget ret fedt her," var stemningen.
Så fik de styr på lys og koreografi, gik i studiet i halvanden uge, når undervisningen var omme, skød filmen en søndag, hvorefter Louis arbejdede i klipperummet de efterfølgende tre nætter. Og så blev den vist ved en almindelig samling med filmhøjskolens elever.
Kæmpe begejstring. Den blev modtaget med åbne arme af både elever og lærere, og mange var duperet over et så fint slutprodukt så tidligt i forløbet. Undervisningen starter i slutningen af august.
26. oktober blev musikvideoen lagt på You Tube og Facebook. Den kan du se herunder:
Omkvæd:
"Ladies and gentlemen. We realize thinking of a virus isn't nice
But if you try to see through the lies
And recognize the situation with your own two eyes
then wverything will be possible as long as we all sanitize"
"Tænker i andre baner"
Processen har affødt mange tanker om kreativitet, corona og det at formidle et budskab.
"Vi har taget noget seriøst op og har bragt det til et niveau, hvor alle kan være med. Det har været fedt at vende et mørkt emne på hovedet og lave sådan et projekt midt i en corona-epidemi. Det bekræfter os i, at vi stadig kan samarbejde og have det sjovt," siger Oscar
Louis peger på, at corona har fået ham - og måske os alle - til at tænke og handle anderledes end tidligere.
"Jeg har for eksempel ikke de redskaber, jeg er vant til at bruge og sidder i højere grad på mit værelse og udvikler, hvor jeg normalt er ude og møde en masse mennesker. Corona har fået mig til at tænke i andre baner."
Samme refleksion har Oscar gjort.
"Hvordan tænker vi anderledes. Hvordan kan man berøre folk. I vores fag skal man hele tiden generere ideer. Nu får vi et pusterum og en chance til at reflektere." Han tilføjer:
"Der er så mange negative sider ved corona, og for nogle også depression. Man kan ikke bare lukke fuldstændig ned. Man må også spørge, hvordan kan man vende det om til noget positivt."