Fortsæt til indhold

Danmarks Naturfredningsforening ånder lettet op

Lokalformand Stig Bredstrup kalder det "en enorm lettelse", at det langt om længe er truffet afgørelse om, at landskabet mellem Rodskov og Eskerod ved Kalø Vig er fredet

Samfund
Lars Norman Thomsen

FREDNING Det vakte jubel hos Danmark Naturfredningsforening i Syddjurs, da det forleden blev en kendsgerning, at det 277 hektar store landskab mellem Rodskov og Eskerod fra Landevejen og ud til Kalø Vig er fredet for altid, som Lokalavisen kunne fortælle i sin seneste udgave.

Syddjurs Kommunes (læs et flertal i byrådet) planer om et nyt og større byudviklingsområde i landskabet - en del af det såkaldte 'blå bånd' - gjorde, at Danmarks Naturfredningsforening efter lokalt initiativ i 2014 rejste fredningssagen – og i 2017 blev området så fredet af Fredningsnævnet.

Fredningsforslaget omfatter som skrevet i alt ca. 277 hektar og strækker sig fra Landevejen i nordøst til Balslev Skovs sydvestlige grænse, men går uden om Rodskov. Herefter går grænsen i en lige linje ned og fanger den eksisterende fredning af Ugelbølle Hoved og følger dennes grænse til, hvor den slutter tæt på vandet. Alle arealer, som ikke allerede er fredet omfattes af denne fredning hen til Havhuse. Her løber fredningsgrænsen langs den lille fredning ved Hulbæk, videre ned langs sommerhusområdets vestside til skovgrænsen ved Savmølle Skov. Fredningsgrænsen løber herefter langs skovgrænsen op til Landevejen og følger denne østpå, men går dog uden om Eskerod.

Syddjurs troede på det

Syddjurs Kommune troede standhaftigt på, at fredningen kunne blive taget af bordet, når sagen blev prøvet i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Alle fredningssager, hvor erstatningen til de berørte lodsejere overstiger 0,5 mio. kroner, skal også behandles her.

Nævnet meddelte forleden, at fredningen nu var definitiv.

"Det er en enorm lettelse, at sagen er afgjort med dette resultat. Nu ved vi, at vi fremover kan nyde landskabet og udsigten og ikke mindst give området videre til vores børn og børnebørn," lyder det det fra Stig Bredstrup, formand i Danmarks Naturfredningsforening Syddjurs.

Fredningen beskytter landskabet imod byggeri, tilplantning, tekniske anlæg og lignende. De eksisterende stier gennem den værdifulde skov i området må ikke nedlægges og er tilgængelige for alle. Landbruget må stadig opdyrke landbrugsjorden som hidtil.

Hurtig reaktion

Da Syddjurs Kommune i 2013 besluttede, at området skulle omdannes til et attraktivt boligområde for købelystne aarhusianere med velpolstrede punge og gode skatteindtægter til kommunekassen, var borgerne i området på stikkerne fra start.

"Vi var blevet kontaktet af lokale borgere, som var fortvivlede over, at kommunen planlagde byggeri i det fantastiske landskab. Kommunen ville forståeligt have del i den vækst, som de kunne se omkring de større byer, og i det her område kunne man lave boliger i pendlerafstand af Århus. Men vi skal ikke sælge ud af vores største værdier for kortsigtede vindinger. Vi skal i stedet beskytte de flotteste landskaber og vigtigste naturområder mens tid er – og helst med en fredning," understreger Stig Bredstrup.

Han var også i 2013, som afhopper fra Venstre, med til at danne Liberal Alliance på Djursland og var partiforeningens første formand.

God løsning

Da Danmarks Naturfredningsforening engagerede sig i fredningssagen, var der opbakning hos mange beboere i området, men også modstand fra de, der havde udsigt til gevinster ved jordudstykning samt kommunen, der ønskede at bygge.

Syddjurs Kommune har lige til det sidste stædigt fastholdt sit byggeønske. Stig Bredstrup håber dog, at kommunen med tiden også bliver glade for fredningen og de store landskabelige værdier, der nu bevares.