Fortsæt til indhold

Torsdagens corona-tal: Næsthøjeste antal smittede i Aarhus nogensinde

Samfund
Arkiv

I det seneste døgn er 196 aarhusianere konstateret smittet med covid-19.

Det er det næsthøjeste antal amittede på et døgn - kun overgået af gårsdagens smittetal på 268.

En del af forklaringen på de høje smittetal er, at der lige nu bliver testet flere end nogensinde i Aarhus. I de seneste syv dage er 27.373 aarhusianere blevet testet for covid-19. Af dem er 1.173 testet positiv, hvilket svarer til en incidens på og en positivprocent på 4,29.

Særligt aldersgruppen 21-30 år er hårdt ramt og står for over en tredjedel af alle døgnets smittede.

Danmark

På landsplan er der i dag sat ny rekord med 3.132 smittede. Det hører med til historien, at der heller aldrig tidligere er testet så mange på landsplan på et døgn, nemlig 111.358.

Der er ligeledes registreret det højeste antal dødsfald siden foråret. 14 personer er døde med coronavirus i det seneste døgn.

342 personer er indlagt med covid-19. Af dem er 40 på intensivafdeling, og af de 40 er 28 i respirator.

Midtjylland lukkes ned

Tidligere i eftermiddag oplyste sundhedsministeren på et pressemøde, at hele Region Midtjylland fra i morgen bliver pålagt de skærpede restriktioner, som Aarhus i går blev underlagt.

De skærpede restriktioner vil nu gælde i 69 af landets 98 kommuner.

KILDER: Aarhus Kommune og Statens Serum Institut