Fortsæt til indhold

Præsteklumme: Tak for de irriterende julehits

Samfund
sognepræst i Egå Kirke, Trine Matthiassen Oppfeldt

præsteklumme Det har lige været juleaften. Og i løbet af den her juletid, har jeg fundet ud af noget om julehits. Det skete, imens jeg kørte bil en af de første dage i december. For det kan være så vanvittigt irriterende at lukke op for radioen, og det eneste de spiller på de stationer, hvor de ikke taler, er julehits. Og hvis man ikke helt er klar til alt det juleri, så kan det nærmest føles som et angreb. Og man afværger ved desperat at skifte kanal kun for at ende med at slukke og sidde i stilheden. I trafikken. I decemberskumringen.

Men lige så vanvittigt irriterende de kan være med deres helt egen sukkerlyd, som kun radio-julehits kan ha’. Lige så vidunderligt er det at vide, at de er der. At børnene på bagsædet, når de er blevet hentet fra skole, gør store indvendinger: "IKKE SLUK! Den er god!!" Og spørger: "Banke-banke-på" Og jeg siger: "Hvem der?" Og de siger: "Lars." Og jeg spørger: "Lars, hvem?" Og de udbryder i en blanding af skrål og grin: "Lars Christmas, I gave you my heart."

Det er selvfølgelig også et spørgsmål om smag. Men de voksnes jul kan ind imellem være så langt væk selv i december. Gemt under alt det praktiske, hektiske. Under pandemi, bekymringer og bunker, der vokser. Under sorg, der har det med knuge hjerterne lidt ekstra i juletiden og forventnigen om, at i julen er man da glad, er man ikke?

Og så er der - underligt nok - noget forløsende ved, at de der forbaskede julehits bare er der. Ligesom brunkagerne i Netto i oktober og alle de alt for farvestrålende lys på byens facader. At nogen går foran, som en slags juletidens frontkæmpere og sørger for, at noget da er, som det plejer, især i år, hvor der er sket så meget og så lidt på samme tid.

For julen kommer. Både den jul som butikkerne sælger og den, det hele begyndte med, som hørte om juleaften. Julens væsen er at ankomme midt i det hele. Bære lyset ind i verden og lempe håbet ind i sindene. Den indfinder sig og fortæller os, at vi er ikke overladt til os selv og vores eget julemørke.

For et barn er født os. Det skete i de dage for længe siden. Og det sker stadig i disse dage.

Og kære jul og julehits. Tak for det.