Fortsæt til indhold

De to personer var slet ikke i Aarhus

Politiet satte fredag eftermiddag gang i en stor eftersøgning efter to personer, som dog ikke var forsvundet

Samfund
Arkiv

Fredag eftermiddag sendte politiet adskillige patruljer af sted til Ballehage Strand i det sydlige Aarhus, hvor også en helikopter blev sendt i luften, samtidig med at en båd med dykkere blev sendt ud på vandet.

Årsagen var, at politiet ledte efter to personer, oplyste Østjyllands Politi på Twitter.

Men lidt over en halv time efter kunne politiet afblæse eftersøgningen, da det viste sig, at de efterlyste personer slet ikke var forsvundet. De var blot taget til en anden by end Aarhus.

"De to personer er nu fundet i god behold i en anden by. Vi afslutter derfor eftersøgningen ved Ballehage. Af hensyn til de to personer ønsker vi ikke at bidrage med yderligere oplysninger til offentligheden," lød det fra Østjyllands Politi på Twitter, da efterlysningen blev afblæst.

jwh