Fortsæt til indhold

Sur smiley og en bøde til pølsemand

Samfund
Claus Sonne

Byens Pølsevogn på Klostervej i Ry har fået en sur smiley og en bøde på 7500 kr. efter et besøg af Fødevarestyrelses kontrolenhed.

Ved et tilsyn 9. december blev det konstateret, at der ikke var mulighed for hygeijnisk håndvask, idet der blev opbevaret en plastikskål med vand, samt karklud og plastikbøtte med fødevarer i begge virksomhedens to vaske.

I forhold til hygiejne har tilsynet konstateret, at der i en skuffe under frituregryden, hvor der opbevares sodavand af mærket Fanta, er kraftige, fedtede og mørkegule belægninger af gammel fritureolie, mens der i nogle skuffer, hvori der opbevares brød, er der store ansamlinger af gamle produkterrester. Desuden blev der langs kanter i hele pølsevogn fundet mørke belægninger.

Der var desuden ikke styr på den såkaldt risikoliste, der skal være udarbejdet.

Ud over bøden på 7500 kr. følger der to gebyrbelagte kontrolbesøg med den sure smiley.