Fortsæt til indhold

Ny smitterekord i Aarhus: Over 300 aarhusianere har fået covid-19 på et døgn

Samfund
Arkiv

I det seneste døgn er 308 personer i Aarhus Kommune konstateret smittet med covid-19. Det er det hidtil største antal på et døgn og bringer antallet af smittede i den seneste uge op på 1.436, hvilket ligeledes er det højeste antal på en uge. Der er i samme periode testet 27.562 personer i Aarhus Kommune, hvilket svarer til, at over fem procent af de testede har været positive.

1.436 smittede på en uge giver en incidens på 406 - antal smittede på en uge per 100.000 indbyggere.

De fem postnumre i Aarhus Kommune med flest smittede (incidens i parentes) i dag:

8000 Aarhus C: 90 (545)

8240 Risskov: 37 (460)

8200 Aarhus N: 36 (498)

8210 Aarhus V: 29 (551)

8260 Viby: 24 (352)

Danmark

Også på landsplan har der i dag været flere bekræftede tilfælde med covid-19 end nogensinde tidligere med 3.552 smittede ud af 118.130 prøver.

Otte personer smittet med coronavirus er døde, og 371 personer er indlagt. Af dem er 54 på intensiv, og af de 54 er 31 i respirator.