Fortsæt til indhold

258 nye smittetilfælde i Aarhus - incidensen fortsætter med at stige i byområde

Samfund
Arkiv

258 aarhusianere har det seneste døgn fået konstateret covid-19. Det fremgår af dagens tal fra Aarhus Kommune. Det er 99 flere personer end torsdag, hvor Aarhus Kommune have det laveste antal af nye smittetilfælde i over to uger, selvom rekordmange blev testet. Den positive tendens fortsætter dog ikke med dagens tal, hvor kurven igen tager et knæk i den forkerte retning.

Malling, hvor der blot bor 5.777 indbyggere, fortsætter med at være i fokus, efter det torsdag oplevede en rekordhøj incidens. Det seneste døgn er der blevet registreret syv nye tilfælde af covid-19 i bydelen. Men med de seneste syv dages antal smittetilfælde stikker Malling yderligere af, når man kigger på incidensen, der dækker over antallet af smittede per 100.000 indbyggere, fordelt på kommunens postdistrikter.

Malling har i øjeblikket en incidens på 848, hvilket er noget højere end Tilst på andenpladsen med en incidens på 606.

jwh