Fortsæt til indhold

En anderledes march for julemærkebørn

Også i år var muligt at sende penge til landets fem julemærkehjem og dermed støtte børns kamp for at genfinde glæden og det gode børneliv

Samfund
Arkiv

Juletradition Julemærkemarchen den første søndag i december er en god tradition for mange. I år var det anderledes. Julemærkemarchen 2020 var virtuel. Man kunne gå eller løbe hvornår og hvor man ville.

For 7. år i træk stod Lions Dagmars Kilde for arrangementet i Hinnerup. Overskuddet går ubeskåret til Julemærkefonden.

Dermed får op mod 1.000 børn mellem 7 og 14 år hvert år hjælp til et bedre liv på et Julemærkehjem.

Hvert år har der været mere end 100 deltagere i Hinnerup. For de fleste er det blevet en hyggelig tradition at støtte den gode sag sammen med familie eller venner.

"Vi frygtede, at færre ville tilmelde sig i år, fordi der ikke var fælles starttidspunkt og -sted, og fordi der ikke var mulighed for at slutte af med gløgg og æbleskiver, som der plejer at være," siger Karin Skov fra Dagmars Kilde i en pressemeddelelse.

"Men med 90 tilmeldte i Hinnerup har vi kun grund til at være glade. Dejligt at se at interessen for at bidrage til at sikre udsatte børn i Danmark et bedre liv uden mobning og isolation er stor, også i en coronatid," siger hun.

gs