Nu får Mogens Jensen formandspost
Mogens Jensen, der for nylig måtte gå af som fødevareminister på grund af 'minksagen', er blevet unævnt som ny formand for Folketeatret
Den sidste del af 2020 blev et regulært stormvejr for Mogens Jensen, der for en måned siden var nødsaget til a trække sig som minister på grund af 'minksagen'.
Nu slutter den forhenværende minister dog året af med en smule medgang. Kulturminister Joy Mogensen (S) har således valgt at udpege ham som ny formand for Folketeatret i København
Det oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
"Både nye kræfter og garvede bestyrelsesmedlemmer for fem store teater har sagt ja til at være med, når teatrene skal videre på deres færd ud at nå nye publikumsgrupper med skønne scenekunstoplevelser. Hver især har de gode kompetencer med sig, som de er villige til at sætte i spil for at gøre teatrene til endnu stærkere medspillere i det danske samfund," siger Joy Mogensen (S) i pressemeddelelsen.
Det var regeringens beslutning om at aflive alle mink uden på forhånd at sikre, at det var lovligt, der kostede Mogens Jensen sin ministerpost i sidste måned.
"Det er klart, at det er helt nødvendigt for mig at have tillid fra Folketingets partier i forhold til at udøve mit erhverv. Det er min vurdering, at jeg ikke længere har den fornødne opbakning blandt Folketingets partier," sagde Mogens Jensen til DR, da han 18. november trak sig som minister.
jwh