Kommentar: Skolestruktur - Syddjurs har formået at holde kursen

Af Lars Norman Thomsen, lokalredaktør:

Da et stort flertal i Syddjurs Byråd i maj 2009 besluttede at lukke folkeskolerne i Nimtofte, Feldballe og Ugelbølle, var det dikteret af økonomisk nødvendighed. Syddjurs økonomien viste sig efter kommunesammenlægningen slet ikke at være i den 'Guldkyst' forfatning, som borgerne og hovedparten af politikerne havde en klar forventning om.

Alle, der deltog i det afgørende byrådsmøde, hvor beslutningen blev taget, har forløbet på nethinden.

En til randen fyldt byrådssal i Ebeltoft startede ud i muntert lag med den obligatoriske fællessang til akkompagnement af skoledirektør Søren Valbak ved klaveret og en Nimtofte lærer på guitar.

Da det stod klart, at nu skulle beslutningen tages, gik det først op for de fleste på tilhørerpladserne, at nu var det alvor.

Efter kort tids tavshed forlod tilhørerne skuffede og flere grædende byrådssalen. Den første, afgørende styrkeprøve for det nye byråd. Siden har der stort set været tavshed på de politiske stole om skolestrukturen bortset fra enkelte pip i ny og næ.

Der er blevet pippet lidt om, at skoler kan blive for små, færre overbygningsskoler for at sikre større faglighed for de ældste elever, fællesledelse flere skoler imellem, og så den obligatoriske langgaber om at fjerne overbygningen fra Molsskolen i det årlige budgetkatalog fra embedsværket.

Pip, der aldrig har haft nogen gang på jord.

I dag er det stort set umuligt at støve en Syddjurs politiker op, som for alvor vil pille ved den nuværende skolestruktur. Kun måske udtrykke lidt bekymring for skolernes størrelse og fremtid i randområderne i kommunen, men mere bliver det heller ikke til.

Spørgsmålet er imidlertid, om den trods alt rettidige omhu, der blev udvist i maj 2009, var den rigtige set i et bakspejl.

Et kvalificeret gæt herfra lyder: Der havde ikke været friskoler i hverken Ugelbølle eller Feldballe i dag set med bagklogskabens kloge øjne?

Friskolernes tyngde de to steder er argument nok.

I Syddjurs kan borgerne og skolerne trods alt glæde sig over, at de har undgået det politiske intermezzo som fortsat opføres i nabokommunen Norddjurs.

Et til tider vanvittigt kaos, som flere skoler i Syddjurs, primært Rosmus Skole og Marienhoffskolen, har lukreret på i form af flere elever.

I Norddjurs har der aldrig været en langsigtet strategi på skoleområdet.

Ad hoc løsninger har været mere reglen end undtagelsen. Slingrekursen fortsætter tilsyneladende.

Beslutningen senest om at lave overbygningsskole i Glesborg illustrerer det meget godt. Beslutningen kommer kort tid efter, at man besluttede at lukke ned for overbygningen på naboskolen i Ørum med et argument om, at at det ikke længere var fagligt forsvarligt for hverken elever eller lærere at holde liv i skolen. Resultatet blev selvfølgelig, at ildsjæle i løbet af ingen tid sørgede for, at der stod en friskole parat i Ørum til at afløse folkeskolen. Ikke noget at sige til, hvis skoleledere, lærere, elever og forældre ikke kan øje en linje i ret meget af det, der foregår på skoleområdet i Norddjurs.

Så har kursen trods alt været fast i Syddjurs. Ingen politikere skal nyde noget af at foreslå ændringer i skolestrukturen. Heller ikke til KV21.