Ansatte på 133 år gammel familievirksomhed får nye kollegaer

ERHVERV Der er blevet arbejdet med guld, sølv og metal gennem mere end et helt århundrede. Mønter, poletter, pins og pokaler, VM-, EM- og Nobel Pris-medaljer er blot nogle af de mange ting som Jydsk Emblem Fabrik har produceret, siden det hele startede i 1886.

Dengang var virksomheden mere en slags guld- og sølvsmed med lokalitet i det centrale Aarhus. Her har familievirksomheden efter at have skiftet hænder fra far til søn tre gange vokset sig større og til en egentlig fabrik med industriel metalproduktion.

Nu åbner den Malling-baserede virksomhed så et nyt kapitel. For fabrikken skal samarbejde med Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet om at implementere såkaldte kollaborative robotter (cobots) eller samarbejdende robotter i produktionen.

"Vi kan godt lide at være på forkant, og vi har en begejstring for at følge med og se, hvad der sker ud i verden. Og det, der er oppe i tiden med cobots og ikke robots, gør, at det her samarbejde giver mening. For en arbejdsplads kan godt føle sig truet, hvis den tænker; 'nu kommer robotterne og overtager alt vores arbejde'. Men det er ikke det, der ligger i det," forklarer direktør i Jydsk Emblem Fabrik, Hanne Hørup.

Skepsis og frygten

Direktør Hanne Hørup kan godt forstå, når hendes medarbejdere selv har haft en skepsis for robotternes indtræden på arbejdspladsen - for det har hun selv haft.

"Jeg har selv set som ingeniørstuderende, at de robotter, vi arbejdede med dengang, var sådan nogle kæmpestore nogle, der skulle pakkes ind i kasser, fordi de var farlige, og man kunne komme i klemme," siger direktøren.

Men en tur på robotmesse for fem år siden samt synet af en dansk-designet robotarm ændrede dog Hanne Hørups overbevisning.

"Jeg så, at robotter ikke behøver at være store eller farlige for mennesker. Jeg så den Universal Robots-arm, som på mange måder fungerer ligesom en menneske-arm, og kan gøre alt muligt."

Robotterne tager det kedelige arbejde

Det bliver især det 'kedelige' og mere repetitive arbejde, som robotterne er tænkt at skulle lave. Det kan være alt fra laserindgravering af pokaler eller lægge medaljer klar til gravering.

Det skal være med til at øge effektiviteten og kan reducere belastningen, der kan være ved fysisk at gentage de samme bevægelser.

"Det skal ses som, at man får en ny samarbejdspartner. Robotten er jo flytbar og kan omprogrammeres ret nemt. Så tager den noget af det arbejde, vi måske ikke selv kan gøre hurtigt nok, eller som vi ikke selv har lyst til at lave en hel dag," siger direktør Hanne Hørup.

Robotstyret produktionsområde

Samarbejdet med Aarhus Universitet løber frem til december 2020, og her håber man fra universitetets side at blive klogere på, hvilken indvirkning det har på en arbejdsplads, at der kommer nye kollegaer lavet af metal og ledninger.

"Vi kan lære, hvordan arbejderne ser på robotterne, og hvordan de tænker, de skal arbejde sammen. Det er meget vigtig viden for os i forhold til, hvordan man skal implementere robot-teknologi i små- og mellemstore virksomheder," siger Xuping Zhang, lektor og ekspert i kollaborative robotter ved Institut for Ingeniørvidenskab.

Skal man i Jydsk Emblem Fabrik tænke stort, ser direktøren gerne, at fabrikken i fremtiden har udvidet med et produktionsområde, der udelukkende er robotstyret.

"Men det vil være en anden type produktionslinje, hvor man arbejder med meget store serier, hvor det giver god mening at automatisere det hele sideløbende med det, vi i forvejen laver. Jeg synes bestemt, at det er realistisk," siger Hanne Hørup, der tror, det muligvis kunne være en realitet indenfor de næste fem år.