Forebyggende besøg i hjemmet for seniorer
Seniorer kan få vendt vigtige emner
Favrskov Kommune tilbyder ældre en fortrolig og uforpligtende samtale med en forebyggelseskonsulent, som er uddannet sygeplejerske.
Allerede fra man er 65 år, kan man modtage et hjemmebesøg, hvis man befinder sig i en særlig livssituation - som eksempelvis tabet af en ægtefælle.Når man fylder 70 år kan man modtage et hjemmebesøg, hvis man bor alene.
Som 75-årig og 80-årig tilbydes alle et besøg.
Fra 82 år kan alle hvert år modtage et hjemmebesøg.
Undtaget fra det ovenstående er seniorer og ældre, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
Det vigtige for den enkelte
Ved et forebyggende hjemmebesøg tales der om emner og tiltag, som er vigtige for den enkelte for at bevare et godt senior- og ældreliv.
Det kunne eksempelvis være, om man er tilfreds med sin dagligdag, ændring af vaner, helbredsmæssige udfordringer eller ønsker for fremtiden.
Besøget varer cirka en time og forebyggelseskonsulenten har notat- og tavshedspligt.
csj