Orlas lange vej til at springe ud som bedemand

AUNING At Orla i en alder af 44 år skulle skifte en nærmest livslang arbejdskarriere som chauffør, med skiftende fragter på de danske landeveje, ud for at blive bedemand på fuld tid, ja det var der måske ikke så mange, der havde set komme.

Og så alligevel. Hvis man havde været rigtig opmærksom på, hvad arbejdsmandssønnen fra Udbyhøj i det nordvestlige hjørne af Rougsø Herred - i dag Norddjurs Kommune - gik og samlede sammen af forskellige praktiske arbejdsrelaterede erfaringer.

I dag viser det sig, at det alt sammen er fagligt gods,. som er kommet Orla til stor gavn og glæde, efter han tog det store spring og skiftede chaufførtitlen ud med den som bedemand, da i 2004 overtog Auning Begravelsesforretning.

En af tre drenge

Efternavnet er Pedersen. Orla, der er født i 1958, er den yngste søn af tre, som voksede op i et for den tid ganske typisk arbejderhjem i en lille landsby længst mod nord og tæt på havet og Randers Fjord.

"Min far gik ud som arbejdsmand og min mor passede så huset. Verden for mig var ikke større end Udbyhøj, da jeg var lille. Den blev langsomt udvidet, da jeg begyndte at gå i skole i Holbæk i tre år, inden jeg i 4. klasse startede på Rougsøskolen i Ørsted".

Orla fortæller, at han på samme tid gik i en praktisk skole derhjemme, hvor han efter skoletid var ude og passe et fritidsjob i landbruget.

10 år hos landmand

"Et sted jeg var i 10 år, fra jeg var seks til jeg var 16 år. Det var den tids landbrug, hvor der var både køer og grise og lidt høns. Og så var der på markerne korn, roer og græs. Jeg kom der hver eftermiddag og lørdag formiddag".

De mange praktiske gøremål havde den unge Orla det rigtig fint med. Og så havde han tilmed en lille, gammel bil, som han kunne ræse rundt på marken med. Og det så godt, at han nærmest var en fuldbefaren bilist, da han skulle tage sit kørekort.

Dog mente hans kørelærer, at han skulle blive lidt bedre til at bruge spejlene.

Men dem havde han jo ikke rigt haft bruge for ude på marken.

Traktor og stort kørekort

"Her fik jeg det grundliggende ind i alt hvad jeg kan i det prakiske arbejde. Vi kunne mure lidt og tække tag, ja faktisk lidt af hvert".

Han havde også lært at køre traktor og kunne bakke med en firehjulet vogn, inden han blev konfirmeret.

I det hele taget blev det med kørsel en væsentlig del af Orlas liv. Det tog lidt sin begyndelse, da han tog stort kørekort mens han var inde hos militæret.

Ikke på forsvarets regning men for at bruge. nogle af sine mange lediger timer i "kongens klæder" på noget fornuftigt, han kunne bruge sidenhen.

Oral havde tjansen som sygepasser og det var jo ikke altid, der var så mange syge, der skulle passes. Så det kunne godt blive en smule kedeligt ind imellem.

Hele Jylland og Fyn

Med sit store kørekort - lastbil med hænger - var nye døre åbne, da Orla var tilbage som civilist og ledig på arbejdsmarkedet.

Ved første fremmøde på Arbejdsformdlingen blev Orla henvist til Randers Salatfabrik, der netop havde søgt en chauffør.

Det job fik han dagen efter og kørte siden for firmaet i syv år i hele Jylland og på Fyn.

Først på engrosvogne, hvor han kørte ud og læssede af hos modtageren, men snart som chauffør på en salgsvogn, hvor han også havde til opgave at lave opsøgende arbejde hos kunderne med at sælge varerne til den enkelte butik.

Altså en del med kundepleje, også en opgave, som er kommet Orla til gavn siden hen. At kunne snakke med alle mennesker.

Spegepølser landet rundt

De følgende mange år have Orla Pedersen skiftende job på de store lastvogne, der kørte fædrelandet tyndt.

En tid hos virksomheden "Bowlerpølser" med base på Lolland, ja faktisk hele otte år med hele det nordjyske som sit domæne.

Siden kørte han med spegepølser for firmaet "Bunkenborg" fra Sønderjylland, inden han tog plads bag det store rat hos brødfirmaet Kohberg og kørte på hele Djursland, endnu engang i en salgsvogn,. Det blev en lille smule mere lokalt hos Frede Jakobsen i Øster Alling, der kørte rundt med salater.

Men skæbnen ville, at det endnu engang blev hos Kohberg, at Orla fra Udbyhøj fik sat sit endegyldige punktum som chauffør på de kilometerlange landeveje.

På de natlige landeveje

På den tid var Orla begyndt at synge i Gjesing Kirke, først som afløser og siden i fast ansættelse i Gjesing og Nørager.

Og da fandt han det fint, at køre som brødchauffør om natten for Kohberg.

Samtidig havde bedemand Paul Gleerup nemlig spurgt om Orla ville hjælpe lidt med, når der skulle synges ud efter dødsfald på lokale plejehjem.

Det blev til fem år med kombinationen af natlig brødchauffør, kirkesanger og medhjælper hos Gleerups Begravelsesforretning.

Bedemand siden 2004

I 2004 - 1. august helt præcist - kom så det helt store skift, da Orla overtog Auning Begravelsesforrening efter Knud Rasmussen,

Det spring ind i en helt ny verden, har arbejderdrengen fra Udbyhøj aldrig fortrudt.

"Jeg overtog en bestående velrenomneret begravelsesforretning. Den store goodwill, der fulgte med ikke mindst Sønderhald-området og siden da, har jeg udvidet betragteligt i det gamle Rougsø".

Det tilskriver Orla blandt andet, at han jo er et ret så kendt ansigt hos rigigt mange mennesker.

Både fra sin opvækst i nærorådet, sin tid i menighedsrådet i Holbæk, sine mange år i Fredags-Orkestret, dansebandet "Joma", diverse lokale kor og andre musikalske sammenhænge - samt sin gerning som kirkesanger i Gjesing.

Som bedemand lægger Orla stor vægt på sit stærkt, personlige engagement, der er omdrejningspunktet for gerningen som bedemand.

"Jeg ser mig selv som lidt af en "samfundshjælper", der kommer i et hjem i en uvant sitiuation, der måske er låst lidt fast. Og så kommer jeg, som den der skal se til, at de efterladte kan komme videre. Jeg er også en person, der har kendskab til regler og tradationer, men kommer mest af alt, ja som en hjælpende hånd".

Indehaveren af Auning Begravelsesforretning - nu på 16. år - ser det han får tilbage fra de efterladte af kommentarer som sin løn. Mere end betalingen for handlingen.

"Løn er et nødvendigt onde. kan man sige. Vi skal bruge det til at overleve på. Men det er ikke det vigtigste".

Orla Pedersen ser det ikke som sit mål at skulle optimere sin omsætning med så og så mange millioner, som andre i branchen, nærmest skilter med.

"Jeg kan slet ikke med, at en begravelsesforrening er et firma, der skal opnå en bestemt omsætning. Gerne så høj som mulig. Det er for mig en helt gal måde, at se tingene på".

Kostet på hjememfronten

Livet som bedemand har også haft sin pris på hjemmefronten, da Orla måtte se sit ægteskab smuldre i løbet af de tidligre år i faget.

Det var ganske enkelt for svært at få ægteskab og familie til at finde rum sammen med bedemands-gerningen, der kaldte nærmest på alle tider af døgnet og alle ugens syv dage.

I dag har Orla fundet sammen med Anita - tidligere skolelærer - og i dag en aktiv del af Auning Begravelsesforretning, hvor hun er med til at løse mange af de opgaver, der følger med hvervet. Også i forbindelse med udsyngning og bisættelser.

Ind i musikkens verden

Den musiske side af tilværelsen fik Orla med sig fra hjemmet. Hans far havde en fin sangstemme og spillede også lidt på harmonika og trædeorgel.

Men der kom for alvor gang i den musikalske inspiration på Rougsøskolen, hvor en nyansat lærer Bjarne Grønhøj i løbet af et par år i bogstavelig forstand fik sat noder til elevernes musikalitet.

Inden da havde Orla som så mange andre jævaldrende hygget sig lidt med en blokfløjte i musiktimerne på skolen.

Som mange af kammeraterne fik Orla også undervisning i at spille på et rigtigt instrument. For hans vedkommende blev det til to år på harmonika inden den musikalske kapacitet rejste videre til et nyt job.

Men på ingen måde var perioden med den energiske musiklærer Grønhøj spildt, da mange af eleverne siden forfulgte deres muikalske interesse på forskellig vis. Orla blandt andet i det populære "Fredags-Orkestret", der talte flere af Grønhøjs unge elever fra Rougsøskolen.

Ind i sangens verden

For Orla førte musikken til at han lærte at spille violin da han gik i gymnasiet. Siden gik vejen som kirkesanger med papir på den rette uddannelse og siden job som kirkesanger i Gjesing Kirke - et job han fortsat har den dag i dag.

I Gjesing stod han også i flere år for et lille kirkekor.

På sangerfronten er - og har Orla Pedersen - været aktiv i flere lokale kor, blandt andet Norddjurskoret, Degnekoret, Det lille Kor og flere andre.

Nu hvor han er bedemand på fuld tid, er der knap så meget tid til korsang, da det kræver, at man kan være, når der skal øves og gives koncert. Og her er det ikike altid det kan forenes med arbejdet som bedemand, der i sagens natur er lidt af en 24-7 beskæftigelse.

Sproglige færdigheder

Sin boglige ballast supplerede Orla i gymnasiet, hvor han fik flere sproglige færdigheder ind under huden og tog et skridt videre udi faget dansk.

Også her lærdom han kan bruge som bedemand, hvor der kræves man sætter sig ind i love og regler og kan håndtere en del skriftlige indberetninger til myndigheder i forbindelse med et dødsfald samt være i stand til at rådgive de efterladte.

"Jeg sætter også en stor ære i at kunne stave og undgå fejl i dødsannoncer, som jeg jo også tager mig af", lyder slutreplikken fra en mand, der skiftede erhvervsvej i en sen alder.