Sagen er fortsat uopklaret: Landbetjent forsøger fortsat at opklare mysteriet ved Gl. Estrup
Men i 2021 opsættes en tro kopi af den forsvundne tonstunge sten i skoven på dens oprindelige placering overfor Gammel Estrup
GL. Estrup Trods ihærdige anstrengelser og snakke med mangen en god mand og kvinde, så er det efter nu efter mere end to års indsats, ikke lykkedes at spore det tonstunge stenbord, der omkring 1980 blev fjernet fra sin plads i skoven overfor Gammel Estrup.
Søren Dyrskjøt, tidligere landbetjent i Auning, der også er en ivrig og erfaren person udi lokalhistorien, har deltaget i en arbejdsgruppe, der siden 2018 har forsøgt at spore den forsvundne sten.
Man kan godt kalde stenen for lidt af et lokalhistorisk klenodie. da den er forsynet med en indhugget inskription af et kongeligt monogram og årstallet 1840.
Det menes, at kunne dateres til et besøg som den daværende kronprins - senere regent Frederik VII - aflagde i området i netop 1840 i forbindelse med en arkæologisk udgravning.
Lokale kræfter bag
Bestræbelserne på at opklare mysteriet om det forsvundne stenbord fortsætter ufortrødent i en gruppe, der også tæller formidler Anders Sinding fra Det Grønne Museum, Wallin Feder der har stort lokalhistorisk kendskab, Henning Millard fra Auning Bymuseum. Jørgen Vest, der bor i området ikke langt fra "gerningsstedet" - og ikke mindst den lokale stenhugger Eigil Madsen fra Lyngroden.
Navnet "stenbordet" bliver det som stenen kaldes, da det er det navn, den tidligere har været kendt under. Det er besluttet af arbejdsgruppen.
Man kunne naturligvis også mere populært kalde den for "kongebordet", men navnet er altså "Stenbordet".
Men nu er det ganske vist, at der i løbet af 2021 vil blive lavet en tro kopi af stenbordet, der under lidt festivitas - alt afhængig af corona-situationen til den tid, - vil blive placeret på det samme sted, som det blev fjernet fra formentlig i nattens mulm og mørke omkring 1980.
Løvenholm Fonden er også involveret i det spændende projekt, da det er på Løvenholms jorder stenen var placeret og en eventuel kopi skal have sin fremtidige plads.
Taknemlig for oplysninger
Når man kan sætte 1980 på som forsvindingsåret, skyldes det, at stenbordet blev meldt stjålet i 1981 til ingen ringere end den daværende lokale landbetjent, Søren Dyrskjøt, der ikke formåede at opklare sagen mens han endnu var i aktiv tjeneste.
Men da det aldrig er for sent at opklare en forbrydelse, så er der stadig håb om at stenbordet kan bringes til veje igen.
Omend håbet er knapt så lysegrønt som tidligere.
"I dag er der ikke rigtig nogen at snakke med, som har et personligt kendskab til, hvad der skete i årene omkring 1980", fortæller en entusiastisk Søren Dyrskjøt, der med et bredt smil slår fast.
"Jeg kan love, at der ikke er nogen, der bliver stillet til ansvar for, hvordan stenen blev fjernet og hvor den så siden har befundet sig. Vi vil bare være dybt taknemlig for, hvis stenen kan bringes tilbage".
Lokalt stenhuggerarbejde
Arbejdsgruppen arbejder ihærdigt på at skaffe en sten af den rette størrelse og tyngde samt med at skaffe midler til at realisere projektet med kopien af kongebordet.
Sidste nyt er, at pengene til projektet skulle være skaffet i hus. Men mere herom i starten af det nye år.
Søren Dyrskjøt understreger, at det bliver lokale stenhugger-kræfter, der kommer til at stå for selve udhugningen og udsmykningen af stenen med kongeligt monogram med initialerne GCS og årstallet 1840.
Og der er så meget data, tegninger og fotos, at det ikke vil været et problem at få skabt en helt igennem tro-kopi af stenbordet..