Vedtaget uden bidrag fra Claus Wistoft - læs her hvorfor

KOMMUNEPLAN Venstres gruppeformand Claus Wistoft, sekunderet af SF's Kirstine Bille, har det med at fremhæve ved både festlige og mindre festlige lejligheder, at arbejdet med Kommuneplanen er det måske største og vigtigste arbejde for en lokalpolitiker.

Ja, ifølge Wistoft er det større end arbejdet med det årlige budget.

Derfor var det paradoksalt, at han ikke kunne være med til at debattere og vedtage Kommuneplan 2020-2032 på årets sidste byrådsmøde 16. december. Claus Wistoft bad byrådet om at erklære sig inhabil - helt efter bogen - forud for behandlingen af punktet om Kommuneplanen.

"Jeg er medejer af et lille areal ovre i Ryomgård (1,3 hektar på Nimtoftevej 31, red.). I Kommuneplanen lægges der op til, at arealet får perspektivstatus. Det kan medføre, at arealet før en højere værdi på sigt end det har nu, og derfor anmoder jeg byrådet om at blive erklæret inhabil i behandlingen af Kommuneplanen," lød forklaringen fra Claus Wistoft, der blev afløst af Venstres 1. suppleant Nicklas Sixhøj Nielsen, mens Kommuneplanen blev endevendt.

Lang historie

Claus Wistoft købte arealet med tilhørende ejendom på Nimtoftevej 31 overfor udstykningen Skovtoften sammen med Jens Meilvang (kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs) og advokat Elisabeth Hartlev i 2007, fremgår det af Tingbogen.

Meilvang og Wistoft var i en kort periode fælles Venstre medlemmer af den første kommunalbestyrelse i Norddjurs historien og startede ved siden af deres forretningsmæssige samarbejde. Siden forlod Claus Wistoft kommunalbestyrelsen, fordi han solgte sin gård i Kolindsund i Norddjurs Kommune, Søholm, for at bosætte sig i Syddjurs Kommune på Ørnevænget i Kolind. En udstykning, som han og Meilvang, var sammen om at etablere.

Det lille areal på Nimtoftevej 31, som var årsag til, at Claus Wistoft blev erklæret inhabil af sine byrådskolleger, har sig egen lille historie.

"Den daværende ejer havde fået et brev fra kommunen om, at han måtte udstykke arealet. Det købte vi ejendom og areal i tillid til, men det tilsagn til den tidligere ejer trak kommunen så siden tilbage. Efterfølgende har vi arbejdet på at få arealet, der ligger i landzone på trods af, at det er omgivet af bymæssige arealer, med i Kommuneplanen, Vi købte jo i sin tid arealet med en forventning om, at det var klar til udstykning," fortæller Jens Meilvang.

"Vi var nok ikke lige helt skarpe nok, dengang vi købte arealet på Nimtoftevej. Det var folk fra teknisk forvaltning, der fortalte os, at vi kunne udstykke, men folkene i kommunens planafdeling var ikke af helt samme opfattelse og havde nogle forbehold, som de indtil nu har holdt mere eller mindre fast i," siger Claus Wistoft, der fremhæver, at også et begreb som restrummelighed har været en bagstopper siden da.

Restrummelighed defineres som forholdet mellem ubebyggede arealer og behovet for udstyknnger i et område. En positiv restrummelighed betyder, at der er flere arealer til rådighed end der er behov for.

Negativ restrummelighed det modsatte.

Perspektivstatus

I og med at arealet har fået såkaldt perspektivstatus i Kommuneplanen signalerer det, at Syddjurs Kommune og dermed byrådet åbner mulighed for, at der nu langt om længe kan ske noget på Nimtoftevej.

Arealet er direkte nævnt i Kommuneplanen som et af flere projekter i Syddjurs Kommune, der har fået perspektivstatus.

"Perspektivstatus er egentlig et selvopfundet begreb i Syddjurs sammenhæng som er byrådets egen måde at signalere på, at man anser noget for muligt. Man skal bare være klar over, at det ingen retsvirkning har eller på nogen måde er bindende, fordi et areal har fået perspektivstatus," understreger Claus Wistoft.

Konkret projektforslag

Perspektivstatus i Kommuneplanen åbner for, at projektmagerne kan fremsende et forslag til boligbyggeri.

"Vi kan aflevere et konkret projektforslag til Syddjurs Kommune og ansøge om at få lavet en lokalplan, der så kommer med i Kommuneplanen som kommuneplantillæg. Placeringen i Kommuneplanen gør, at arealet overgår til byzone," siger Jens Meilvang.

"Vores plan er et projekt med 10 eller 20 rækkehuse på arealet alt efter, hvad der er plads til.

Du kan godt kalde det moderne indrettede seniorbolig målrettet borgere, der bor i et parcelhus som nu er blevet alt for stort, fordi børnene er flyttet hjemmefra," tilføjer Meilvang.

Ejendommen, som ejerne istandsætte, før den seneste lejer flyttede ind, står nu tom.

Der er ikke planer om at ændre på dette forhold.