Dagens coronatal: Indlæggelserne stiger fortsat
Jacob Nielsen
Antallet af personer, som får foretaget en coronatest er igen på vej op efter nogle mere stille juledage.
Det seneste døgn er 108.942 personer således blevet testet, og ud af dem er der fundet 2.783 positive prøver, oplyser Statens Serum Institut i onsdagens coronatal.
Desværre ligger dødstallet fortsat højt med 30 personer de seneste 24 timer, og også antallet af indlæggelser fortsætter i vejret.
Fra tirsdag til onsdag er der 26 flere coronapatienter i sygehussengene - i alt 926 personer er indlagt.