Fortsæt til indhold

Hjalp Hjerteforeningen og fik hjertestarter

Samfund
Arkiv

Sikkerhed Bofællesskabet Grusgraven og Grundejerforeningen Storkevej 2-56 i Hinnerup har længe haft et ønske om at indkøbe en hjertestarter, da afstanden til den nærmeste hjertestarter er for lang. Det er minutterne, der tæller, når uheldet er ude. Nu er det lykkes at få en hjertestarter ved at samle kræfter og indsjæle.

"Det kom som en oplagt mulighed for os at deltage i Hjerteforeningens Landsindsamling for Hjertestartere 2019, hvor alle indsamlede midler går ubeskåret til indkøb af hjertestartere. Vi blev hurtigt enige om, at det samtidig ville være en god mulighed for os, at gøre det til et fælles projekt," skriver de to foreninger i en fælles pressemeddelelse.

Derfor var 25 frivillige 28. april med til landsindsamling, hvor de dækkede 15 indsamlingsruter, som er et krav for at få opsat en gratis hjertestarter. Derfor hænger der nu en hjertestarter på gavlen af Storkevej nr. 2. Her har den størst mulig synlighed for alle og er registreret på TrygFondens Hjertestart-app., hvor man kan finde nærmeste hjertestarter.

Kapp