Præsteklumme: Hvordan er der i Gudsriget?

præsteklumme Det spørgsmål kan ikke besvares uden at bruge billeder. Og netop dét gør Jesus i søndagens tekst. Han fortæller lignelsen om arbejderne i vingården, der alle får den samme løn, også selvom de ikke alle har arbejdet lige hårdt og lige længe.

Lidt uretfærdigt kunne man indvende. I hvert fald hvis det var sådan, det foregik på vores arbejdsplads. Men det er jo netop pointen. Gudsriget kan slet ikke måles med de målestokke, vi kender til. Gud handler ikke efter vores jordiske retfærdighedsprincipper. Gud handler tværtimod på en måde, der går over vores forstand og springer alt logik.

Gud er ikke en noget-for-noget-Gud. Gud har aldrig spurgt sig selv, om det nu også kunne betale sig at have noget med mennesket at gøre. Vi får del i hans kærlighed, selv når vi i bund og grund ikke har gjort os fortjente til den. Det er nåden. Og den er befriende. For vi mennesker har ikke svært ved at se splinten i den anden mands øje. Vi kan nemt komme til at føle os snydt som arbejderne i vingården. Vi ser helst, at vi og andre får den løn, vi har gjort os fortjente til.

Men Guds visdom er en anden. Han vender ikke ryggen til dem, der har vendt ham ryggen. Han aflønner ikke efter timetal, men efter barmhjertighed, nåde og kærlighed. Og Gud sætter hermed håbet ind i vores liv. Håbet om, at selv der, hvor vi vanskeligt kan tilgive andre mennesker eller os selv, da kan vi stadig regne med Gud.