Hjemløse Allan svarer på læsernes spørgsmål

hjemløs Inden jul gav Lokalavisen Aarhus læserne og lytterne af podcast-serien 'For min datters skyld' mulighed for at stille den 34-årige hjemløse Allan Jensen spørgsmål om livet på gaden.

Når vi møder en hjemløs, der sælger Hus Forbi eller i en anden sammenhæng - hvordan hjælper vi bedst? Ved at give lidt ekstra penge? Eller en kop varm kaffe eller et måltid mad? Eller noget helt andet?

"Der er ikke en facitliste. Når man ser Hus Forbi-sælgere, skal man tage kontakt til dem, og spørge hvordan de har det. Så kan du hurtigt få et indtryk af, hvorfor de står der. Er det for at få penge til det næste fix eller til alkohol? Nogle af dem står for at få råd til en cigaret, andre for at få råd til deres næste øl. Andre for at tage stoffer. Det er meget forskelligt, men de har alle taget en beslutning om, at de vil gøre noget ved deres liv."

Er du tryg på gaden?

"Det er jeg nu, men det har jeg ikke altid været. Når man lever et liv med misbrug, og man ikke kender til folk i miljøet, så kan man være rigtig utryg. Folk bliver rullet og bestjålet, men "uheldigvis" kender jeg efterhånden de fleste i miljøet, så jeg føler mig ikke utryg ved at gå i byen."

Hvad er det vigtigste, du mangler for at opnå en bedre livskvalitet?

"Have min datter hver anden weekend minimum. Så tror jeg, at jeg får nogle faste rammer at køre efter. Jeg håber egentlig, at vi kan fjerne en samværsaftale og snakke sammen, så min datter kunne være hos os begge. Jeg håber at få en lejlighed i cykelafstand fra hende, så hun selv kan komme til at køre frem og tilbage. Det kunne være rart, hvis hun selv kunne tage over og besøge sin far."

(Artiklen fortsætter under podcast-playeren)

Lyt til podcast-serien 'For Min Datters Skyld', der følger hjemløse Allan Jensen

Listen to "For Min Datters Skyld" on Spreaker.

Hvordan kan samfundet/kommunen hjælpe?

"De kan gå ind og hjælpe mig med at komme på akutlisten til en bolig. Jo hurtigere jeg kommer på den, jo hurtigere kan jeg komme i gang. Mit ønske er jo at få min datter hjem minimum hver anden weekend, og det kan jeg ikke på Tre Ege."

Hvorfor får du ikke et arbejde?

"Det vil jeg også super gerne. Jeg har truckcertifikat, så skal jeg finde mig et lagerarbejde, så vil de kigge på min straffeattest og se, at mit kørekort er taget. Det går ikke udover mit truckkørekort, men jeg må ikke køre med den på offentlig vej, så det har en lille betydning. Jeg satser på, at hvis jeg skal have et job, så skal det være noget i den retning, og det kan du ikke gøre, mens du er på medicin. Det er ikke forsvarligt at sætte en mand ud at køre truck. Det duer ikke, hvis man har medicin i blodet. Jeg vil gerne have styr på det hele, få min egen lejlighed, komme ud af min medicin og holde mig væk herfra og så få et arbejde."

Overvejer du at melde dig til misbrugscenteret?

"Det er det, jeg gerne vil. Jeg mener selv, jeg er ressourcestærk nok til at passe mine egne ting i en lejlighed og have styr på min medicin, men det ville nok være en god idé, hvis jeg kunne have en mentor på i starten. Det er lidt et nederlag - at jeg skal have folk til at komme og holde øje og tjekke op på, om jeg overholdet det, jeg skal, så det ikke bare er noget med, at jeg ryger tilbage, men det er nok nødvendigt."

Hvad er det sværeste?

"Det er ren og skær økonomi. Det er det værste - at få tingene til at gå op, det er det, der betyder noget."