Covid-19: Efter fem dage i træk med fald stiger antal indlagte igen
Arkiv
Efter fem dage i træk med et faldende antal indlagte med covid-19 er der i det seneste døgn kommet netto 42 nye indlagte, så der nu er 875 indlagte med covid-19 på landets hospitaler.
138 af de indlagte er på intensivafdeling, og 84 af dem ligger i respirator.
28 personer smittet med covid-19 er døde, 18 mænd og 10 kvinder. I alt 1.570 danskere med covid-19 er døde under epidemien, 873 mænd og 697 kvinder.
Der har været 1.246 nye smittetilfælde ud af 69.013 testede, hvilket giver en positivprocent på 1,81.
jr