18-årig sigtet for at have stoffer på sig
Arkiv
Ulstrup Betjentene i en patruljevogn kunne kende duften, da patruljen natten til mandag rutinemæssigt stoppede to unge mænd i en bil på Østergade i Ulstrup.
Der duftede af hash og i buksebenet på en 18-årig mand fra lokalområdet, der fandt betjentene en pose med amfetamin, sammen med flere klumper hash, der lå i bilen. Den 18-årig blev sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer, fortæller Østjyllands Politis pressemedarbejder, Jakob Christiansen.