Fortsæt til indhold

Covid-19: To nye teststeder åbnet i Rønde og Ebeltoft

Begge steder kræver tidsbestilling

Samfund
Lars Norman Thomsen

Der er åbnet to nye teststeder i Syddjurs med tidsbestilling.

Region Midtjylland har ud over det nuværende teststed i Aarhus Lufthavn nu åbnet for test i både Rønde og Ebeltoft. De to nye teststeder er foreløbig åbne frem til søndag den 7. februar.

Begge steder kræver tidsbestilling via www.coronaprover.dk

Alle over to år kan testes. Der er krav om mundbind ved fremmøde og to meters afstand.

Der er tale om PCR test via munden. PCR – der står for Polymerase Chain Reaction - er en meget følsom testmetode, der leder efter COVID-19 virussens RNA ved hjælp af en genetisk kædereaktion.

Testen kan påvise helt ned til én enkelt viruspartikel i en slimprøve fra næsen eller halsen, idet arvematerialet fra SARS-CoV-2 opformeres i processen.