Sorg kommer til udtryk på mange måder

sorg Har du et begrænset verbalt sprog at udtrykke dig med, og har du en lav udviklingsalder, så kan sorg være en endog meget overvældende og traumatiserende størrelse at tackle. Det er noget, sognepræst Line Rudbeck kan tale med om. Fra 2006-2014 var hun præst i Landsbyen Sølund og oplevede på nært hold, hvordan sorg rammer udviklingshæmmede.

Ifølge hende er flere ting, det er vigtigt at være opmærksom på, når udviklingshæmmede er i sorg.

"Har du et udviklingshandicap, kan det tage længere tid for dig at forstå konsekvensen af et tab. Derfor kan der gå lang tid, fra du mister en person, du holder af, til du helt forstår, hvilke konsekvenser det har. Det kan være meget svært at forstå, hvad døden er. Normalt fungerende børn er syv-otte år, får de helt kan begribe, hvad død betyder. Men for et udviklingshæmmet barn kan det være helt ubegribeligt, hvad død indebærer. De forstår det ikke," forklarer hun.

Let at misforstå

"Derfor kan sorgreaktionerne komme meget forsinket i forhold til selve tabet, og derfor kan andre omkring komme til at misforstå dem og tro, at reaktionerne skyldes noget andet end tabet," tilføjer hun.

Sorgreaktionerne kan også være anderledes hos udviklingshæmmede end dem, vi normalt forbinder med sorg.

Sorgreaktioner er forskellige fra menneske til menneske, og mens nogle er lette at forstå så som gråd, tristhed og at livslysten forsvinder, så er andre reaktioner sværere at tolke. Det kan være reaktioner, vi andre fejlfortolker, fordi de ligner ”dårlig opførsel”, eller en depression, eller vi tænker, de måske er en del af vedkommende handicap, og derfor glemmer vi at kæde dem sammen med det tab han eller hun har oplevet," understreger Line Rudbeck.

"Det er vigtigt, at vi husker at tænke tab ind i de reaktioner, vi ser. Det er et spørgsmål om, at sorgen kommer til udtryk på andre måder og ofte forsinket i forhold til selve tabet," konstaterer hun.

Sorg er som et pendul

"Den måde sorg kommer til udtryk på for os alle er ligesom et pendul. Tidligere mente man, at sorg er noget, vi kommer over. I dag ved vi godt, at det ikke er rigtigt, og at vi i stedet svinger ind og ud af sorgen," forklarer sognepræsten.

"Hos børn er det meget tydeligt. De kan være opløste i gråd det ene øjeblik, og det næste er de i gang med at lege. Det handler om, at sorgen er alt for svær for dem at være i, og derfor kan have brug for en pause. De magter ikke at være i sorgen ret længe ad gangen. Det samme gør sig gældende for mennesker med udviklingshandicap. De svinger hurtigt ind og ud af sorgen, men det må vi andre ikke forveksle med, at de udviklingshæmmede ikke sørger," konstaterer Line Rudbeck.

Sorg er mange ting, og det behøver ikke kun være dødsfald. For de udviklingshæmmede bliver de professionelle hjælpere omkring dem også en slags familie.

Husk livshistorien

"Udviklingshæmmede, der er afhængig af mange hjælpere, har en meget store berøringsflade, og derfor er der potentielt også større risiko for at opleve et tab. Det behøver ikke kun være tabet af far eller mor, men kan også være tabet af en yndlingspædagog, som måske er rejst," forklarer hun.

"Det er så vigtigt, at vi ikke tror, sorg er noget, vi skal trøste væk. Sorg er en del af vores livsvilkår. I stedet skal vi hjælpe de udviklingshæmmede med at holde fast i deres livshistorie og huske dem, de har mistet. Det er svært at gøre for en, der har en begrænset kommunikativ formåen, og derfor er det en opgave for os andre," mener Line Rudbeck, der peger på, at man for eksempel kan hjælpe ved at lave mindebøger med fotos.

"Det er vigtigt at man hjælper med at sætte ord på historien, formulere den og huske at snakke om, hvad der er sket. Her skal vi for alt i verden ikke være så berøringsangste.