Juleindkøb i gamle dage: I december 1913 var brændevin en bestseller i Skanderborg

Julen er traditionernes tid.

Traditioner, som kan spores flere hundrede år tilbage i tiden.

Et dyk ned i Museum Skanderborgs lokalarkiver fortæller os lidt om, hvordan mange af disse traditioner har ændret sig. Meget af det vi spiser og drikker til jul i dag, stod også på julebordet i de Skanderborgske hjem for hundrede år siden. Måden vi køber ind og bearbejder varerne på, har dog ændret sig markant. Og så er vi ikke engang begyndt at tale om julegaverne.

For at finde ud af hvordan julehandlen så ud i Skanderborg i gamle dage, har museumsinspektør hos Museum Skanderborg, Martin Philipsen Mølgaard, fundet nogle gamle vare- og husholdningsbøger frem.

»I december 1918 bliver der købt akvavit, taffel, flormelis og melis, havregryn og julelys ind til varelageret. Det giver en indikation på, hvad der har været omsætning på i december 1918 i slutningen af 1. verdenskrig,« fortæller han.

Varebøgerne er fra Niels Peter Rasmussens købmandsforretning. Bøgerne er en oversigt over, hvad købmanden køber ind til lageret eller med andre ord, hvad der bliver solgt til de forskellige handlende i perioden 1913-1919. Det med, at vi her er i slutningen af 1. verdenskrig, kan betyde en del for varekatalogets udvalg.

»Selvom Danmark – udover Sønderjylland – ikke var direkte involveret i 1. verdenskrig, kan man være påvirket af stagnering i varehandel. Det ser ud som om, der måske er lidt flere luksusvarer i 1913 kontra 1918.«

Ligesom at Danmark i dag ikke er direkte involveret i krigen i Ukraine, men alligevel er påvirket af stigende energipriser og inflation. Ligeså har man nok også været påvirket af krigshandlingerne i Europa i Skanderborg i 1918.

Noget af det der bliver købt mest af i december 1913, det er noget, vi også drikker rigtig meget af i dag: brændevin. Selvom vi i dag drikker snaps i stedet for brændevin, så er en brændende drik stadig fast gæst på julebordet. Det er også en mulighed, at Niels Peter Rasmussen brugte betegnelsen brændevin for snaps, men det må stå hen i det uvisse. Faktum er, at han købte brændevin ind to gange i december 1913. Første gang købte han 77 liter. Sidst på måneden købte han 81 liter brændevin og fem liter sprit.

»Varebøgerne er en oversigt over, hvad han køber ind til lageret – ikke hvad der bliver solgt. Men man kan antage, at når han køber brændevin ind to gange på måneden, så er det fordi, der er blevet solgt meget af det.«

Mere forberedelse

Udover de store mængder brændevin købte købmanden blandt andet også seks flasker kommen snaps, søde mandler, en del leverpostej og en masse fedt ind til varelageret.

»Derudover bliver der selvfølgelig købt en masse kaffe og tobak, men det er generelt året rundt, at det bliver købt ind til beholdningen og ikke specifikt for julehandlen.«

De præcise mængder der er købt ind af de forskellige varer, optræder ikke altid i varebøgerne. Det kan have noget at gøre med, at man ikke pakkede og solgte varer på samme måde, som vi gør i dag.

»De varer man køber, er meget julestandard, men det er købt til, at man selv skal bearbejde dem. Man hakker, sylter og bager selv. Samtidig køber man ikke varer, der er færdigpakkede, som vi kender det fra køledisken i dag. Typisk har man for eksempel købt et pund melis, som vejes af købmanden. Man kan ligeledes forestille sig, at det er meget individuelt, hvilke mængder folk køber ind alt afhængigt af, hvor stor husholdningen er derhjemme.«

I varebogen fremgår det ligeledes, at Niels Peter Rasmussen ligeledes har købt en del spejle, kamme og punge, lommeknive og snapseglas. Dermed har han også haft noget salg af detailvarer fra sin butik på Banegårdsvej 3. Spørgsmålet er om hensigten med købet af disse varer, er, at de skulle fungere som julegaver. For at besvare dette må Martin Philipsen Mølgaard kigge på indkøbene i andre måneder.

»Han køber nogle neglebørster om sommeren. Ellers ser det ikke ud som om, det er nogle varer, han normalt køber ind. Så det kunne godt tænkes er være med henblik på julesalg. Det tyder det på i hvert fald på siden, det er købt i starten af december.«

Mange af varerne er blandt andet købt ved en anden lokal engros købmand, nemlig fra Oscar Bruun i Skanderborg. For at blive klogere på, hvad man købte af julegaver på denne tid, dykker Martin Philipsen Mølgaard ned i gamle udgaver af Skanderborg Amts-Avis.

Anderledes julereklamer

I Skanderborg Amts-Avis 4. december 1913 december optræder en stor helsides annonce under overskriften: Julen 1913. Her er der reklamer for blandt andet hoteller, der reklamerer med overnatning og Fotograf Jensen der promoverer sig under titlen »En kærkommen julegave.« Købmand Oscar Bruun tilbyder kvalitetsvarer til julebagning i forbindelse med sin juleudstilling.

»Ordet juleudstilling er datidens måde at sige julesalg på. Samtidig er der simpelthen lavet en hel annonce side med slips og forskellige juleindkøb.«

Der er flere store forskelle på julereklamerne i 1913 og så på dem vi ser i aviserne i dag.

»For det første er der ingen billeder af de ting, de reklamerer med. Samtidig ville vi i dag nok kalde disse reklamer for små notitser. De fylder ikke meget, men indeholder masser af skrift. Samtidig kan man ikke se ud fra annoncerne, hvordan tingene ser ud, og det er ikke nævnt i detaljer, man skal komme ned i butikken. Der står ikke noget med størrelser eller priser i avisen.«

Avisreklamerne var altså meget mere rettede mod de enkelte butikker, og generelt mod hvilke typer af varer eksempelvis bare »julegaver« eller »parfumer,« men derudover skulle man selv ned og se, hvad man kunne få. Det står i skarp kontrast til reklamer anno 2022, hvor fokus i høj grad er på farverige billeder, skarpe priser og ultraspecifikke produkter.

Læs med i næste uge, hvor vi dykker ned i 1940’ernes Skanderborg og fokuserer på prisstigninger på dagligvarer. Hvis du vil høre mere om julen i et historisk perspektiv kan du indtil 30. december besøge Museum Skanderborgs udstilling Ond Jul ganske gratis hver dag fra kl. 10-18.