"Jeg bliver bare vred. Rigtig vred!"

En dag blev det for meget for Emil. Han er diagnosticeret med atypisk autisme, og når der opstår konflikter, eller han på anden vis bliver presset, ser han det nogle gange som sin eneste udvej at stikke af. Sådan var det en dag, mens han gik på Gjerrild Friskole. Han stak af fra skolen, og mens Emil gik på landevejen, blev han samlet op af en mand i en kassevogn.

"Heldigvis var det her jo en god mand, der kunne få Emil til at fortælle, hvor han boede, så han kunne køre ham hjem. Men det er jo ikke alle, der har gode intentioner, så jeg er virkelig utryg ved, hvad der skal ske, når Emil skal flyttes fra Mølleskolen. Jeg synes, det strider mod al fornuft, og så bliver jeg bare vred. Rigtig vred!"

Det er 9-årige Emils far Anders Rasmussen, der herover sætter ord på de følelser, der i øjeblikket går igennem ham og Emils mor Lone Jespersen, efter det for tre uger siden stod klart, at det er Mølleskolen, der må lade livet for at få Norddjurs Kommunes skolekabale til at gå op.

Det betyder også, at specialklasserne på Mølleskolen skal flytte. Placeringen er endnu uvis, og det er blot en af de ting, der gør forældrene utrygge. Det, der fylder mest, er imidlertid den lange bane. Før han startede på Mølleskolen i august 2017, var der gået et langt forløb, hvor Emil ikke trivedes på sin tidligere skole og senere blev udredt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov for at finde frem til det helt rigtige tilbud til Emils behov. Det endte med Mølleskolen.

"Vi kendte ikke som sådan Mølleskolen på forhånd, men allerede omkring jul sidste år kunne vi bare se en helt anden dreng, der var glad for at være i skolen. Emil har brug for, at der er meget faste strukturer, og at han ved præcis, hvad der skal ske. De har en spidskompetence og de helt rigtige værktøjer på Mølleskolen til at få det til at lykkes," forklarer Lone Jespersen, inden hun uddyber sin personlige frustration.

"Hvis politikerne vidste, hvilken proces man går igennem med et barn, der har en diagnose og er i 100 procent mistrivsel, inden man får et tilbud som Mølleskolen, så ville de aldrig lukke den."

Tryghed i lille skole

På kommunalbestyrelsens møde i tirsdags blev det dog endeligt vedtaget, at det er Mølleskolen, der lukker. Her stemte partierne bag kommunens budget, Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti, samt SF for, at Mølleskolen er i gang med sit sidste skoleår.

I forhold til specialklasserne står det i indstillingen, at de skal flyttes og samles med specialklasserne i Grenaa. Det bliver således enten på Vestre Skole eller Kattegatskolens tilbud på Skolebakken. Under alle omstændigheder vækker det stor bekymring hos forældrene, at Emil og de andre elever i Mølleskolens specialklasser kan se frem til en omvæltning fra de intime rammer på Mølleskolen til de naturligt større områder på de to Grenaa-skoler.

Den bekymring for, hvad forandringen vil betyde, kan formand for Børne- og Ungdomsudvalget Mads Nikolajsen (SF) godt følge, og derfor er det afgørende, at der bliver tænkt tryghed ind i den kommende proces.

"Det er vigtigt, vi tænker på, at det skal føles trygt at blive sluset ind på en større skole, og det føles overskueligt. Indretningen skal appellere til tryghed i egne lokaler, og det skal vi sørge for. Jeg vil ikke underkende, at der ubestrideligt er stor tryghed i en lille skole, og det er den der nu er gået tabt på Mølleskolen. Men der går også børn i specialklasser i Auning og på Kattegatskolen og for mange af dem, er det jo et rigtig godt tilbud, så det er ikke et enten eller, om specialklassetilbuddet er på en stor eller lille skole," vurderer Mads Nikolajsen.

Nyt er svært

Tina R. Kilburn er seniorforsker og psykolog ved Aarhus Universitetshospital, og hun er enig i, at der ikke nødvendigvis kan siges noget entydigt om, hvorvidt det får en negativ effekt for et barn med autisme at blive flyttet fra en lille til en stor skole. En flytning af denne karakter er dog forbundet med store faldgruber, påpeger Tina R. Kilburn.

"Børn med autisme og ADHD har behov for strukturer og rammer, de kender, så de ved hvad de skal og hvornår de skal tingene, så lige præcis det her med at skulle flytte skole, det er noget der er rigtig, rigtig svært. Det er ikke så meget, at det er flytning til en større skole. Det er det, at der sker noget nyt. Det kræver noget mere tilvænning for de her børn," forklarer Tina R. Kilburn.

Hun noterer samtidig, at børn med for eksempel autisme ofte har skiftet skole mere end én gang, hvorfor det er særligt vigtigt, at overgangen bliver så nænsom som overhovedet muligt, fordi et skoleskifte kan have vidtrækkende konsekvenser.

"Det er jo ikke umuligt at flytte børn med autisme flere gange, men det er meget, meget vigtigt, at der bliver taget hånd om deres behov. Vi ved i forvejen, at næsten halvdelen af børn med autisme, på et eller andet tidspunkt i barndommen eller ungdommen udvikler angst, og hvis man gentagne gange skal noget nyt, kan det blive rigtig svært. Hvis man hele tiden er i tvivl om, hvad der sker omkring en, så kan det være med til at udløse angsten," siger Tina R. Kilburn.

Egne erfaringer

Heri rammer Tina R. Kilburn noget af det, som fylder mest hos Emils forældre og særligt far Anders Rasmussen. Han har ikke selv en diagnose, ligesom sin søn, men han genkender mange af de udfordringer, som Emil går igennem, og som voksen er der også flere tegn hos Anders Rasmussen, der fortæller, at der netop ikke blev taget hånd om hans problematikker som barn. Angsten for at være i større menneskemængder og en manglende evne til at kunne være i det samme job ret lang tid ad gangen, er blot nogle af de ting Anders Rasmussen har kæmpet med, og det vigtigste for ham i den indeværende proces er, at Emil ikke skal gå de samme ting igennem.

"Jeg synes, at man spiller hasard med de unge mennesker, for hele essensen med specialklasserne er jo at forme børnene til et godt voksenliv. Det er så vigtigt, at de får de rigtige tilbud, hvor de også får de rigtige værktøjer. Jeg er dybt frustreret, for jeg har aldrig fået de værktøjer, og jeg har kæmpet med mange forskellige ting. Det vil jeg bare for alt i verden ikke have, at der kmmer til at ske for Emil," fastslår Anders Rasmussen.