Bøn har en virkning. Prøv det
Her hen over jule har I måske hørt Juleevangeliet et par gange. Med Josef og den højgravide Maria på æslet, om englene og hyrderne og historien plejer også at blive krydret med, de tre vise mænd der bliver sendt ud af kejseren, for at han kan finde og dræbe Jesusbarnet, men de vise mænd ser Jesu storhed og bringer i stedet gaver og gode råd og redder derved Jesus og hans jordiske forældre.
Det er en fortælling, som bliver fortalt på mange forskellige måder hver jul. Vi synger om den og genfortæller den gang på gang, hver jul.
Men hvorfor er historien om Jesu fødsel så vigtigt? Hvorfor gider vi fortæller om den igen og igen og hvorfor gider vi at lytte til den?
Det gør vi selvfølgelig fordi, at det betyder en kæmpe forandring for hver enkelt af os. Og det er ikke en forandring, som bare skete dengang, den første julenat. Nej det er en forandring som kan ske igen og igen.
Og det er ikke en forandring, som vi kan mærke. Ikke på samme måde som, når vi spiser, eller drikker, hvor vi kan mærke, at vores sult eller tørst går væk. Det er ikke sådan man kan mærke at Jesu fødsel gør en forskel. Det er fordi betydning af, at Jesus blev født, er noget man selv skal søge efter, noget man selv skal ville.
For mig, har jeg bedst kunnet mærke forskellen, når jeg beder. Når jeg henvender mig til Gud, så kan jeg mærke forskellen. Det kan være, hvis jeg ligger om natten og pludselig bliver bange. Når jeg pludselig bliver overvældet af verdens ondskab og eksistensens alvor.
Så folder jeg mine hænder og sige: ”Gud – hjælp mig. Våg over mig og trøst mig” Og så får jeg en dyb varme inden i mit bryst.
Jeg tror ikke, at hvis jeg havde et termometer i munden, at man ville kunne se min temperatur stige.
Det er ikke sådan, men jeg kan mærke det. Det kan for nogen lyde forunderligt og næsten som en løgn, men det er faktisk sådan, at forskning foretaget på Århus universitet, af 800 beretninger om forbøn og håndspålæggelse viser, at bøn har en positiv effekt på visse sygdomme og at det har smertelindrende effekt.
En forsker udtalte, at der er altså ingen tvivl er om, at bøn har en virkning på den bedende. Så min bøn gør altså noget ved mig og det gør den fordi, at jeg tror på det.
En forsker udtalte, at der er altså ingen tvivl er om, at bøn har en virkning på den bedende.
Så min bøn gør altså noget ved mig og det gør den fordi, at jeg tror på det.
Fordi jeg tror at der er nogen i den anden ende. Det er også der, der er en forskel på bøn og på at spise og drikke. For det er behov, som de fleste helt naturligt har.
Bønnen er mere som medicin, for nogle gange kan vi være syge, uden selv at vide det og have brug for at tage noget medicin, vi ikke anede ville virke. Men det gjorde det. Sådan er det med bønnen, vi ved ikke, det virker, før vi gør det.
Den udbredte forståelse er, at man skal have, hvad man beder om. Det er næsten sådan en barnlig forståelse, som med en ønskeseddel. Min datter tror, at hun skal have alt, hvad der er på hendes ønskesedler. Vi har prøvet at forklare hende, at det altså ikke er en indkøbsseddel, men en ønskeseddel. Og så vælger vi, voksne, ud på ønskesedlen, hvad hun skal have. Eller også vælger vi at ignorere, at hun har ønsket sig 18 forskellige bamser, 5 plastik figurer og tre ens Pikatchu’er og giver hende i stedet for en ny cykel, fordi det er det, hun har brug for, og det ved vi, hun alligevel bliver glad for, og sådan er det også med Gud.
Vi beder om alt muligt, som vi tror, at vi har brug for, men Gud giver os, hvad vi har brug for. Ikke altid det vi ønsker, men det han ved, vi har brug for.
Han ved, at når jeg ligger der om aftenen, så har jeg brug for lidt varme for, at jeg falder til ro og falder i søvn igen.
Gud har selv været menneske, og han har selv været bange og ked af det. Da han som Jesus sad i Gethsemanes have og ventede på, at de romerske soldater skulle komme og arrestere ham, da var han rædselsslagen.
Han har været voksen, med ansvar og han har været barn, han har leget og han har skrabet sit knæ. Gud ved hvordan det er, at være menneske, ikke kun igennem sin indsigt som skaber, men han har følt det på egen krop, gennem Jesus. Igennem den oplevelse, får vi en Gud der forstår, at vi er bange og forstår hvad vi har brug for, selv når vi ikke ved det. Derfor siger han, bed og du skal modtage.
Det er den forandring, der sker i julens begivenheder, at vores mægtige Gud blev menneske.
Det er derfor, at bønnen virker, ikke kun i mig, men også i jer. Hvis I vil det.
Det moderne menneske er så bange for at binde sig til et sted. ”Jeg er ikke kristen, men jeg tror da på, at der er mere mellem himmel og jord”, det er noget jeg ofte hører. Jeg tror, det er angsten for at binde sig. Folk tænker: Hvis jeg først siger, jeg er kristen, så er jeg jo bundet til alt, hvad kirken står for og ikke mindst, hvad den har stået for op igennem tiden.
Modsat, kan man også have det sådan: Hvorfor skulle den store Gud bekymre sig for lille mig, når jeg ligger der og føler mig helt alene? Hvorfor skulle Gud gide mig, når jeg beder om trøst. Svaret er igen, fordi han selv har følt det og fordi han elsker os, som den gode forældre Gud er.
Uanset om, man er den ene eller den anden, så kunne et nytårsforsæt være, at I skulle prøve at bede. Det hjælper – det både ved og tror jeg på.
Godt nytår.