Frigiver dyrebar tid: Robotterne er kommet for at blive i Skanderborg

Man kan ikke se dem. Men de har en vigtig funktion blandt kommunens ansatte på Fælleden i Skanderborg.

Robotterne.

Det har de haft siden januar 2018, hvor den første robot blev sat i søen.

»Og så er det gået slag i slag lige siden. Jeg vil tro, at vi efterhånden har omkring 13 til 15 robotter kørende. Robottens opgave er primært at løse opgaver, der løfter en manuel opgave væk fra de ansatte. Det er for det første et monotont arbejde at udføre, og hvis man får en robot til det, tænker den ikke over det. På den måde minimerer man risikoen for fejl, og medarbejderen får mere tid til andet,« lyder det fra projektleder Jesper Imhof fra Skanderborg Kommune, der er far til robotterne.

Han kom til Skanderborg Kommune for omkring 10 år siden, og siden 2017 har han arbejdet med robotter i kommunen. Han er projektleder for et team bestående af ham selv og to robotudviklere, som arbejder fra Fælledens 5. sal.

Mere vigtig tid

En af robotterne, som er en lønaftale-robot, rundede i efteråret en millioner sparede lønkroner, som svarer til omkring 11.250 timers arbejde. Den har været i gang siden midten af 2019.

»Det var egentlig ment lidt som en gimmick, at vi gjorde noget ud af det. Det var for at gøre opmærksom på, at vi gør alt for at løfte de trivielle opgaver væk fra vores medarbejdere, så de kan lave mere borgernære opgaver,« lyder det fra Jesper Imhof.

Han fortæller også, at tilfredsheden er stor blandt medarbejderne. Og at robotterne står i kø til at blive udviklet eller forbedret hos kommunen.

»Det er medarbejderne selv, der kommer med forslag til robotter i de forskellige afdelinger. Vi kan virkelig mærke, at de er lykkelige for robotterne, og vi har fem til seks processer i kø til at blive udviklet,« siger Jesper Imhof.

Et eksempel på en robot, der frigiver mere tid til den enkelte medarbejder, er Fælledens første robot, som blev sat i søen i januar 2018.

»Det er en tolkeregningsrobot, som tager sig af den godkendelsesproces, der er, før vi vil betale regningerne. Robotten læser selve regningen, godkender og betaler den så. Før robotten mødte medarbejderen måske ind til 250 tolkeregninger om mandagen, og med robotten kan man komme i gang med det vigtigere arbejde meget hurtigere, fordi man ikke først skal behandle alle dem,« siger Jesper Imhof.

Imiterer medarbejdere

Robotterne er indstillet til at kunne gøre præcis det samme som medarbejderen.

»Robotten skal indstilles til at gøre det samme igen og igen og igen. Det er via nogle kodesprog, som den så arbejder efter. Man kan sige, at man simulerer, at medarbejderen trykker forskellige ting ind på computeren,« siger Jesper Imhof.

Eksempelvis er nogle af robotterne indstillet til at godkende regninger. I de tilfælde er der et maksimalt beløb, som robotten kan godkende.

»Hvis beløbet overskrider tallet med en enkelt, sender robotten regningen direkte over til en sagsbehandler,« fortæller Jesper Imhof.

Inden robotten bliver sat i søen, bliver den testet godt igennem.

»Inden vi slipper en robot fri, har vi en periode på 14 dages tid, hvor vi følger med i, hvad de laver, så vi kan se, at det hele foregår helt rigtigt. Er der noget, der ikke stemmer, stopper robotten heldigvis op, og så kigger vi det igennem. Så vi har en overvåget drift på en periode af omkring 14 dage for at være helt sikker på, at robotten er indstillet helt rigtigt,« fortæller Jesper Imhof, der ser en stor betydning i arbejdet med robotter.

»Det er super spændende og rigtig givende. Vi kan jo se, at vores kolleger nogle gange hænger i bremsen, så at man kan tage de her opgaver væk og give dem tid til det vigtigere, er rigtig givende for os,« siger Jesper Imhof.