Forventninger og udfordringer i 2023

Nyt år, nye muligheder. Nye udfordringer. Hvad er der at se frem til? Hvad kan gøres bedre?

Avisen har bedt fem aktive borgere med forskellige arbejdsområder og interesser at komme med deres bud på, hvad 2023 kan bringe.

Kai Hansen - formand for Frivilligrådet

Hvor ser du de største udfordringer for dit lokalområde og din funktion?

»Jeg er meget bekymret for salg af kommunale grunde og bygninger, hvor der findes fritidsaktiviteter – ofte med ingen mulighed for passende erstatning. Og frygter for de mange regler, der gør livet som frivillig leder mere surt. Jeg mener, at energi og frivillig arbejdsindsats bør gå til foreningsarbejde i praksis. Der er en ret stor centralisering inden for fritidsområdet. Fritidsfolk har ofte behov for dialog/hjælp ansigt til ansigt på egen hjemmebane. Og helt generalt er der hos mig en bekymring om mulige besparelser på fritidsområdet.«

Hvad ser du som den største styrke inden for dit område/din funktion?

»Norddjurs har utrolig mange positive tilbud til borgere og turister. Vi skal forstå at arbejde sammen og få dem præsenteret. I Norddjurs kender vi alle rigtig mange andre, så fællesskaber kan opstå. Og så ser jeg frem til, at kommunalbestyrelsen vil indkalde fritidsfolket til reelt samarbejde inden projekterne er lavet. Mit nytårsønske er, at Norddjurs kommune laver en aftale, så alle foreninger kan indrykke to årlige annoncer i Lokalavisen til samme pris som kommunen selv betaler - altså så stor en rabat, at foreninger har råd til det – samt især at fortælle, hvad de laver af gode ting.«

Helene Bendorff Kristensen, rektor på Grenaa Gymnasium

Hvor ser du de største udfordringer for dit lokalområde og din funktion?

»I Norddjurs har vi den udfordring, at antallet af unge er faldende gennem det næste årti, og det betyder selvfølgelig noget for ungdomsuddannelserne i Grenaa, at der ikke er så mange unge lokalt. Os, der arbejder på ungdomsuddannelserne, har igennem de seneste år styrket vores samarbejde om at skabe et godt uddannelsesmiljø for de unge, der gerne vil uddannes i Grenaa - og i de kommende år vil vi fortsætte med at udbygge fællesskaber og fokusere på den gode ungdomskultur, som jeg mener er vigtig for at unge kan trives på deres uddannelse. I løbet af året, der er gået, har vi også set, at kommunen arbejder aktivt på at styrke kvalitet og trivsel i folkeskolerne, og det betyder rigtig meget i forhold til at gøre de unge parate til en ungdomsuddannelse - uanset hvilken uddannelse de vælger. Som rektor på Grenaa Gymnasium vil den kommende tid bringe spændende udfordringer. Den nye regering lægger op til uddannelsespolitiske forandringer, som jeg mener, vi er godt rustet til at gå i møde med de gode samarbejder, vi har med de andre uddannelsesinstitutioner i Grenaa.«

Hvad ser du som den største styrke inden for dit område/din funktion?

»På Grenaa Gymnasium har vi tre uddannelser, der henvender sig til virkelig mange forskellige unge. Der er uddannelse til dem, der ser sig selv tage lange uddannelser efter gymnasiet, uddannelse til dem, der hellere vil tage en kortere vej til arbejdsmarkedet, og uddannelse til unge, der tænker at de skal ud i verden og søge videreuddannelse og arbejde. Den forskellighed er en kæmpe styrke for vores gymnasium. Eleverne kommer fra nær og fjern og alle typer unge mennesker har noget at byde ind med på gymnasiet. På gymnasiet har vi lige lavet en ny strategi, der handler om det fælles - den fælles læring og kultur, som vi alle er en del af her på gymnasiet. Vi er stolte af det fællesskab og engagement, som vores elever viser både på gymnasiet, men også lokalt i byen for eksempel på ungekulturhuset Arresten. Som rektor er det virkelig fantastisk at opleve, hvordan unge mennesker finder deres vej tilbage til traditioner og fællesskab efter nogle hårde coronaår. Den genstart, som vi har set efter corona, bringer også helt nye spændende initiativer med sig, for eksempel en lokal afdeling af Europæisk Ungdom startet og styret af elever.«

Lene Fribo, leder af FOF Djursland

Hvor ser du de største udfordringer for dit lokalområde og din funktion?

»Aftenskolen får et offentligt tilskud – efter folkeoplysningsloven – og det tilskud går til aflønning af underviseren. Men deltagere betaler p.t. cirka 80 procent selv til et aftenskolehold. De fleste undervisere har et andet arbejde, så oftest betaler de fuld skat retur på deres aftenskoleløn, så faktisk får kommunen mere retur end de tilskud de giver. Udfordringen er hvis kommunen vil skære i aftenskoletilskuddet, så er vi nødt til at hæve deltagerbetalingen og så vil folk måske vælge undervisningen fra. Aftenskolernes formål er at øge den enkeltes almene og faglige indsigt, samt give færdigheder til at styrke og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Aftenskolerne er leveringsdygtig i meningsfulde fællesskaber, vi er kittet, der holder samfundet sammen på tværs af alle skel: alder, køn, religion og med vidt forskellig baggrund men samles om en fælles interesse. Når man deltager i en aktivitet, så øges demokratiforståelsen og man bliver bedre til at rumme de folk man omgås. To tredjedele af aftenskolens aktiviteter er bevægelse, altså man styrker sin krop fysisk og psykisk får man velvære.«

Hvad ser du som den største styrke inden for dit område/din funktion?

»I aftenskolen har vi engagerede og kompetente undervisere, som alle brænder for deres område. Vi leverer dannende, meningsfulde fællesskaber, som tiden i dag skriger på. Alle skal vi arbejde, stresse, men vi har brug for at gøre noget godt for os selv og det er det, aftenskolen leverer. Folk, der har arbejdet et helt liv og måske er nedslidte, folk der har ondt i krop og sjæl, folk der er ensomme. Alt det kan vi aftenskolen råde bod på med vores mange forskellige, spændende aktiviteter rundt om på hele Djursland. FOF er områdets ubetingede største aftenskole – vi sidder på 80 procent af aktiviteten i Norddjurs Kommune. Vi har omkring 110 kompetente, engagerede undervisere tilknyttet. Vi sørger for de holdes efteruddannede, så de hele tiden er fagligt opkvalificeret til at give deres viden videre. Vi har undervisning mere end 65 forskellige steder rundt om på hele Djursland. Vi er netop passeret 10.000 undervisningstimer om året og deltagertallet pr. år er på cirka 7500 – desværre faldet grundet corona, men vi arbejder støt på at få tallet op igen. I foråret har vi igen godt 300 spændende tilbud på programmet og vores vigtigste opgave er at gøre borgerne på Djursland klogere, sundere og gladere.«

Gitte Eilersen, formand for Ældrerådet

Hvor ser du de største udfordringer for dit lokalområde og din funktion?

»De største udfordringer er økonomi. Besparelserne på ældreområdet skaber uro og utryghed hos brugerne, pårørende og medarbejderne. Ligeledes at få politikerne til at anerkende den demokratiske proces omkring høringssvar. Vi mener, at høringsprocessen er med til at klæde politikerne på, så de kan træffe afgørelser ud fra et gennemarbejdet grundlag. En stor udfordring, er først og fremmest at skabe øget synlighed omkring Ældrerådet. Det er vigtigt, at ældre og pårørende kender os og kommer med input til, hvad der rører sig i lokalområdet. Vi er netop startet med træffetider på Norddjurs biblioteker den første onsdag i måneden fra klokken 15-16 i håb om, at komme i kontakt med befolkningen i nærområderne. Vi håber, at der med den nye regerings ambition om frisættelse endelig sker noget radikalt på området. Vi håber, at arbejdet med den nye ældrelov fortsætter. Her lægges der blandt andet op til større selvbestemmelse hvilket vil medføre større respekt og værdighed for den enkelte ældre.«

Hvad ser du som den største styrke inden for dit område/din funktion?

»Ældrerådets styrke er, at det er sammensat af borgere som er bosat godt fordelt i kommunen. Ældrerådet har nu fået etableret et godt samarbejde med andre råd og organisationer, hvilket vil kunne blive til gavn for de ældre i Norddjurs. Herudover har flere af medlemmerne arbejdet mange år i ældreområdet og kender derfor til de udfordringer, der findes på området. Andre medlemmer har store kompetencer omkring trafik, miljø og teknik med mere. Så vi føler alt i alt, at vi har en stor viden at bruge af.«

Birgit Lindgaard, leder af besøgstjenesten i Ældre Sagen

Hvor ser du de største udfordringer for dit lokalområde og din funktion?

»Ældre Sagen i Grenaa har haft en besøgstjeneste gennem rigtig mange år, Jeg har været i bestyrelsen siden 2013. Jeg overtog opgaven som leder af besøgstjenesten lige før sommerferien i år 2022. I de senere år har jeg oplevet, at behovet for besøgsvenner er stigende, så meget, at flere ældre ensomme ikke har kunnet få et tilbud om en besøgsven. I juni/ juli var jeg ude på 14 besøg, det siger jo klart noget om behovet. På nuværende tidspunkt er der 14 borgere, der søger en besøgsven, men der er ikke nogle ledige besøgsvenner.

Baggrunden for det stigende behov mener jeg er, at der er et stigende antal ældre i vores kommune. En stor del af de ældre er heldigvis meget friske og aktive på hver deres måde, men der er også en stor gruppe ældre borgere, både de der bor på plejecentrene og de der stadig bor i eget hjem, som føler sig meget ensomme, det skyldes for det første at de måske har fysiske skavanker, så de ikke kan komme så meget ud længere, for det andet at de er blevet færre i familien og børnene er ofte flyttes længere væk fra fødehjemmet og for det tredje at tilbuddene inden for det offentlige ikke kan bruges og at hjælpen til rengøring og personlig hygiejne er blevet forringet over årene. Forringelsen er sket på baggrund af kommunens økonomi og de senere år mangel på personale. Rigtig mange kommuner i Danmark har økonomiske problemer og ofte er det socialområderne, der er økonomisk tunge i det kommunale budget.

Jeg kan godt forstå, at personalet søger andre jobs i andre områder. Som personale ønsker man at kunne udføre opgaverne på bedste faglige og menneskelige måde, men det er svært i dag, da løsningen på opgaverne går på ’’opgaven’’ og ikke på det hele menneske og at der yderligere skal bruges tid på dokumentation hos den enkelte borger, og personalet er ikke tilført mere tid i forhold til dokumentationen. Jeg siger ikke, at der ikke skal dokumenteres, men enten skal der være mere tid til det og/eller dokumentationen ikke skal være så omfattende. Der er så i større grad ønske om, at den sociale del er der frivillige der skal være med til at løse for eksempel strikkeklub, bankospil, køreture ud i det blå, fester med underholdning og heldagsture. Alt det der er fællesskab, nærværd, morskab og hygge. Her er der en begrænsning for borgerne, da de til dette skal bruge deres ’’ klippekort’’, som bliver reduceret i 2023 - i 2022 har det været en time om ugen og nogle beboere har andre ting, de hellere vil bruge den time til.

Men det er ikke kun inden for ældreområdet der søges frivillige, alle områder mangler frivillige både for børn og unge, handicappede, idræt og så mange andre. En af årsagerne er, at alt koster penge.

Mit eget synspunkt på alle disse ting er, at økonomi er blevet vigtigere end de menneskelige behov, jeg ville ønske at de to elementer kunne sidestilles og at de menneskelige behov opprioriteres. Mennesker er jo levende væsner. Mennesker skal have så godt liv som muligt. Penge er en død ting uden følelser, men de har utrolig stor mangt for hvad, der kan lade sig gøre.«

Hvad ser du som den største styrke inden for dit område/din funktion?

»Jeg vil arbejde ihærdigt på at få flere til at ville være besøgsvenner, så flere ældre ensomme kan få besøg eller komme ud og gå ture. Jeg har selv en stor glæde ved have snakke med de ældre, høre om deres liv og levned og deres situation lige nu og derved få en større menneskelig forståelse. De ældre har brug for at blive set og hørt, så de føler at de betyder noget i samfundet, tendensen i samfundet er, at de er en del af ’’ældrebyrden’’.

Min styrke er, at jeg arbejdsmæssigt har haft med ældre mennesker at gøre i mange år og har set og hørt mangt og meget gennem tiden, så min forståelse og indsigt bør være berettiget i min nuværende funktion. Manglen på besøgsvenner er mere eller mindre landsdækkende. Derfor tilbyder Ældre Sagen nu at ensomme ældre kan få en telefonven. Det er frivillige ældre, der tilbyder telefonsamtale med de ældre.

Et andet tiltag, som jeg også er medvirkende i, der kan opmuntre de ensomme ældre er, at der i 2023 for tredje gang kan arrangeres musikalsk underholdning i borgerens eget hjem. Ni borgere har haft musikalsk besøg i eget hjem de to foregående år, underholdningen varer cirka tre kvarter og besøgsvennen deltager i arrangementet. I Grenaa-området kan der tilmeldes op til 10 borgere, men det har været svært at få udbredt kendskabet til tilbuddet til besøgsvennerne, så det vil jeg arbejde på i de kommende år. Projektet er planlagt at skulle køre i fem år, hvorefter det er tanken, at kommunen skal overtage projektet.

Fra 1. januar starter et samarbejde mellem besøgstjenesten i Ældre Sagen og besøgstjenesten i Røde Kors dels for at kunne hjælpe hinanden i forhold til efterspørgsel på besøgsvenner men også for at kunne arbejde med at der bliver større fokus på besøgsordningen.«