Præsteklumme: En hjælpende hånd!

Præsteklumme Ens hænder kan så meget. De kan sige goddag og farvel. De kan holde om og holde sammen på. De kan ae kinden på ens sovende barn, og gives i et kærlighedshåndslag ved alteret. Og så kan hænder rækkes mod dem, der har brug for hjælp.

Men vi knuger dem til tider i vrede eller afvisning mod andre. Mod dem der er anderledes, dem vi ikke forstår eller dem der gør os ondt.

Mon ikke alle har prøvet at afvise et andet menneske, eller har været den afviste? Det er en smertefuld erfaring af, at man ikke går an som den, man er. At man ikke hører til i gruppen. At man er uønsket.

Det er basalt menneskeligt, at vi har brug for at høre til et sted og høre til hos noget. Vi har brug for hænder, der rækker ud efter os.

Jesus rakte engang sine arme ud mod verden i et kærligt favntag for at vise, hvor meget han elsker hver eneste af os. Han brugte sine hænder til at møde os.

En dag Jesus besøger en by, bliver en lam firet på en båre ned gennem taget til ham. Jesus tager imod ham, tilgiver han, genopretter hans liv og sender ham ud i livet igen. Manden på båren gik fra at være uden muligheder i livet til at opleve sig set, ønsket og sat fri.

Jesus sætter os fri. Han elsker os - ser os og tilbyder os en plads i fællesskabet. Han rækker dig en hjælpende hånd. Hver dag. Og alt vi skal er at række hånden frem....