Budget 2020: Politikere og embedsmænd manipulerer med tallene på skoleområdet
"Jeg har ikke tal på alle de gange besparelser på skoler og handicap er begrundet med sætningen ’NÅR VI SAMMENLIGNER MED SAMMENLIGNELIGE KOMMUNER, ligger vi i Syddjurs alt for højt’.
Og oftest er det Favrskov, politikere og embedsmænd sammenligner med.
Efter en gennemgang af skolebudgettet med min kollega i Favrskov (Landsforeningen Autisme), har jeg fundet en KÆMPE FEJL i sammenligningsgrundlaget. Man sammenligner æbler og pærer.
I Favrskov indgår børn med specielle behov ikke i sammenligningstallet, som det gør i Syddjurs.
Med andre ord har Syddjurs Kommune i årevis sparet specialklasser væk på et forkert grundlag. Ligesom de har sparet helt urimeligt på de 10 lokale folkeskoler - igen på et forkert sammenligningsgrundlag.
Jeg anbefaler, vi gør som Favrskov – lad os få børn med specielle behov ud af de 10 folkeskolers regnskab og over i et separat regnskab.
Her forsvandt påskuddet for besparelser på de to skoleområder (Almen og special) vist – mon ikke vi har brug for en opgradering ved et korrekt sammenligningsgrundlag?"