Fortsæt til indhold

Bedemanden bliver endnu mere digital

Gudenådalens Begravelsesforretning åbner webshop

Samfund
Arkiv

En ny dør er åbnet til Gudenådalens Begravelsesforretning i Bjerringbro. Bedemanden er, som den første i sit område, gået hele vejen og er blevet endnu mere digital og har åbnet en webshop.
Det betyder, at du fremover kan booke bedemanden og hans ydelser online, men det betyder ikke, at servicen er blevet ringere eller mere upersonlig, siger indehaverne af begravelsesforretningen.

Tilgængelig hele døgnet

Det er Evan, Per og Britta's oplevelse, at flere pårørende vægrer sig mod at kontakte dem på 'skæve' tidspunkter af døgnet, når der sker et dødsfald.
Sorg er en svær og meget individuel størrelse, og ofte står de efterladte med en følelse af magtesløshed og en fornemmelse af ikke at ane, hvad næste skridt er. De vil gøre noget, men de fleste bryder sig ikke om at komme uforberedt, og/eller vil 'ikke være bekendt' at ringe midt om natten.
Med forretningens nyeste tiltag er det imidlertid muligt at tage stilling til de indledende ting, herunder bl.a. valg af kiste og urne, på alle tidspunkter af døgnet.
I webshoppen kan du, som nævnt, bestille ydelser online gennem et overskueligt opbygget layout, hvor du bliver taget i hånden og fulgt hele vejen gennem hvert enkelt trin.