Ups … det var ikke kommet i kalenderen
En ”ups – oplevelse” – en forglemmelsesoplevelse – giver god anledning til på den ene side at hanke op i egne rutiner og kalendervaner
Jeg er næppe den eneste i verden, som har haft den træls oplevelse at få en sms, en e-mail, et telefonopkald eller et råb hen ad gange, fordi der er en opgave, en samtale eller et møde, som er glemt.
Faktisk skete det for mig i forbindelse med aflevering af den aktuelle klumme til Ugebladet. Et notat om opgaven og afleveringsfristen var ikke kommet i kalenderen – jeg var selv den skyldige. Et par dage efter den officielle deadline dukkede en sms op på mobiltelefonens display, med en pæn forespørgsel om, hvor vidt der kunne forventes en klumme til den kommende uges avis.
Ups … pokkers også … var min umiddelbare reaktion. Et par sms’er senere var afleveringen dog afklaret og alt på plads. God vi kan hjælpe hinanden på vej.
Personlighed og gemyt veksler fra person til person. Nogle har hurtigt glemt en forglemmelse. Andre ruger lidt længere over den fejlagtige forglemmelse. Personligt hører jeg til den type, der stopper op, ærgrer mig en tid og samtidig overvejer, hvordan jeg undgår alt for mange ”ups-oplevelser”.
En ”ups-oplevelse” – en forglemmelsesoplevelse – giver god anledning til på den ene side at hanke op i egne rutiner og kalendervaner, og på den anden side at overveje om der efterhånden er samlet alt for mange opgaver og interesser sammen.
Mange børn, unge, voksne og ældre har travlt. Der er så meget, som mange af os gerne skal, bør og vil. Forpligtelserne i familien er mange: Børne skal motiveres, bakkes op, sendes afsted og fragtes rundt til skole, fritidsinteresser og lege eller vennebesøg. Parforholdet skal plejes, og der bør være tid til kærestetid med tosomhed. Arbejdsopgaver tillagt eller tilvalgt fylder meget for mange.
Personligt hører jeg til den type, der stopper op, ærgrer mig en tid og samtidig overvejer, hvordan jeg undgår alt for mange ”ups-oplevelser”.
Et mantra på mange arbejdspladser er fleksibilitet. Det er godt, hvis det ikke er en ensidig fleksibilitet. Både arbejdstagere og arbejdsgivere må være fleksible. Fritidsinteresserne kan gribe om sig for alle aldersgrupper. Et sted har jeg set det formuleret, at engagerede og velmenende seniorer i disse år slider sig ihjel med fyldte – overfyldte – kalendere med et hav af opgaver, så der ikke levnes tid til ro i krop og sind.
En, 'Ups-oplevelse', f.eks. fordi en aftale eller opgave ikke er kommet i kalenderen, er en god anledning til, når den værste irritation over den har lagt sig, at stoppe op blot en lille stund og stille sig selv spørgsmålet: Er der dybest set balance i hverdagen, så der såvel er plads til engagement, interesser og forpligtelser, som der er tid til ro og eftertanke?