Gå i kirke

klumme Jeg læste for nylig i en roman af Ulla-Lena Lundborg følgende opskrift på at gå i kirke:

"Gå i kirke. Syng med på salmerne. Lyt til præsten. Det føles måske tørt og uvedkommende, men lidt efter lidt åbner det sig. Fortællingerne om Jesu liv viser sig at handle om vores eget liv. Eksemplerne og lignelserne giver os råd og anvisninger, hvis vi er åbne for dem. Vi tænker ikke kun på, hvad vi selv vil, men på, hvad der kan være guds vilje med vores liv."

Romanen hedder 'Is', og forfatteren er fra Finland. Den er god. Og jeg kan godt lide den her opskrift på at gå i kirke.

Jeg elsker det der: "lidt efter lidt", som hun siger. Det føles måske tørt og uvedkommende, men lidt efter lidt åbner det sig. Måske især hvis vi lægger nogle af fordommene, vi har om gudstjenesten, væk. Og giver os tid til at sidde stille.

Altså at gå i kirke er at sidde og overveje sit liv, tænke på, hvordan vi lever dag for dag. Om vi lever med taknemmelighed og med glæde, og om vi behandler andre med respekt, så de bliver trygge ved os.

Eller om vi begår den fejltagelse at fylde os med negative følelser som utilfredshed, misundelse og en fornemmelse af at blive snydt, at være ofre for andres ligegyldighed.

Jeg vil mene, at en stor del at det at være et kristent menneske, det er at overveje sit liv. Vi er så afhængige af hinanden. Og vi kan samtidig så let gå forkert af hinanden.

Derfor handler meget i vort liv om at få et ordentligt og sandt forhold til os selv og dermed bane vejen for et ordentligt forhold til den anden og til naboen.

Livet handler om at finde sig selv og sin plads i de forhold, som vi får lov til at leve i. Det handler om at blive et tydeligt menneske, som andre kan forholde sig til og være glade for.

Nu har jeg fået lov til at være pensionist-præst i Favrskov provsti i snart tre år. Det har været en fornøjelse.

Og især har det været en fornøjelse at møde så mange yngre kolleger og opdage, hvor dygtige og tænksomme de er. Her i provstiet kan I roligt gå i kirke og vide, at der altså har siddet et menneske og gennemtænkt et lille hjørne af det at være et menneske. Søndag efter søndag.

"Gå i kirke. Syng med på salmerne. Lyt til præsten. Det føles måske tørt og uvedkommende, men lidt efter lidt åbner det sig. Fortællingerne om Jesu liv viser sig at handle om vores eget liv. Eksemplerne og lignelserne giver os råd og anvisninger, hvis vi er åbne for dem. Vi tænker ikke kun på, hvad vi selv vil, men på, hvad der kan være guds vilje med vores liv."