Ny bande på Højbjerg-plejehjem: Man bliver aldrig for gammel til at køre modeltog

"Hvad fanden laver du, John?". "Kom herover og få en mavepumper, Jan!"

Hver onsdag eftermiddag fyger der bandeord og livlige diskussioner blandt beboerne i caféen på Plejehjemmet Sct. Olaf i Højbjerg.

Det helt store omdrejningspunkt er en syv meter lang modeltogbane, og de hundsende bemærkninger er ofte rettet mod de to bagmænd for den nyoprettede togbande, pedellen gennem elleve år John Wendelbo Andreasen og Jan Baasch, der arbejder som frivillig.

Sidstnævnte igangsatte projektet, da han for nylig var ansat i et barselsvikariat som fysioterapeut.

"Jeg er selv stor togentusiast og har en modeljernbane i min kælder. Da en af beboerne spurgte om, hvad jeg lavede i min fritid, og jeg fortalte ham om min store hobby, fik vi en god snak om dengang, han var ansat ved DSB, og at han altid havde ønsket sig en modeltogbane. Og det var her idéen opstod," forklarer Jan Baasch, som senere har fundet ud af, at tre af beboerne har arbejdet for DSB.

John Wendelbo Andreasen hoppede med på idéen, selv om han overhovedet ikke har forstand på tog.

"Jeg lavede nogle opslag på Facebook, og pludselig havde vi en masse brugte togting og to frivillige til at hjælpe. Derefter søgte vi nogle penge og fik 10.000 kroner af Odd Fellow-logen. Derudover har vi også fået nogle pæne donationer fra pårørende. Vi har foreløbig brugt 8.000 af dem, og de er virkelig godt givet ud, når man ser på, hvor meget glæde modeltogbanen har givet," siger pedellen, der er uddannet og har arbejdet som pædagog i 30 år.

Omklædningsrumssnak

Han beskriver selv stemningen ved bordet som 'omklædningsrumssnak', hvor op til femten af beboerne i alderen fra 75 til 90 år godt kan live helt op og være lidt grove i munden, mens de får serveret en whisky hver.

"De kan næsten ikke drikke den, men det er fuldstændig ligegyldigt. Det er fornemmelsen af at sidde og få en whisky. Så er man en rigtig mand igen, når man sidder og drikker whisky og kører med tog," fortæller John Wendelbo Andreasen med et stort smil.

Jan Baasch supplerer:

"Vi synes, vi har skabt et frirum for de mandlige beboere, hvor man kan sige åndssvage ting til hinanden, og vi driller hinanden indbyrdes med den særlige mandehørmsomgangstone, hvor man godt kan kalde hinanden for idioter uden det gør noget."

Men der kommer også nogle gode snakke blandt medlemmerne af 'Togbanden', som projektet er blevet døbt.

"På modelbanen har vi mange ting på fra 1950erne og 1960erne, og det vækker genkendelse og sætter gang i beboernes fantasi, og det giver noget mere at tale om. Også i løbet af ugen, hvor vi ikke kører med tog. Vores håb var at vi kunne lokke nogle af herrerne ud af deres lejligheder, men det er stort set alle sammen, der kigger forbi," siger Jan Baasch, der er så begejstret for togbanden, at han er fortsat som frivillig efter hans vikariat stoppede.

"Vi håber, vi kan inspirere andre plejehjem og ældrecentre med det her projekt, for man bliver altså aldrig for gammel til at køre med modeltog," siger John Wendelbo Andreasen.