Er kirken komplet ligeglad med historien?

"Jeg har de seneste 3 - 4 år forsøgt at råbe de lokale kirkemyndigheder op mht. bevaring af gamle gravminder og dermed til fremme af kirkegårdskulturen. Gravminder tilhører i princippet de pårørende og står derfor kun på kirkegården, så længe der betales til gravstedet, men de kan også have almen interesse for turister og andre besøgende. Mange familiegravsteder bliver heldigvis forlænget, men i disse år nedlægges en del gravfelter, da de pårørende ikke længere bor i området. Gravstenene køres derfor til ophugning, når fredningsperioden på minimum 10 eller 20 år udløber. En anden årsag er, at især større sten, ifølge en bekendtgørelse fra Kirkeministeriet og Arbejdstilsynet skal sikres imod at vælte – en udgift, der skal udredes af gravstedsejeren, hvorfor mange vælger at opsige gravstedet. Derfor tømmes vore landsbykirkegårde i disse år hastigt for udgåede gravsten.

Starten på denne proces skete i forbindelse med provstiets indstilling til vore menighedsråd om at fjerne lapidarierne i udkanten af kirkegården: et sted for forældreløse gravsten, som der ikke længere blev betalt til. På Karlby Kirkegård drejede det sig om halvdelen af samtlige gravsten. Flere af disse var henved 100 år gamle og fortalte en virkelig historie om de bønder, håndværkere og arbejdsmænd, der i tidens løb har været med til at tegne livet i landsbyen. Det er simplet hen en skandale, at disse sten uden hensyntagen til eventuel fredning er blevet fjernet. Provstiet har i vores område siden 1995 ikke taget initiativ til en eneste fredning, uanset at der har været fremsat ønsker herom. Personligt har jeg selv anmodet om, at en gravsten for en tidligere fremtrædende kvægbonde, der døde i 1963, blev fredet. Stenen var skænket af Karlby Brugsforening som tak for hans indsats som formand gennem mere end 40 år, hvilket var indhugget i stenen. Andre gravminder med stillingsbetegnelser som sognefoged, Ridder af Dannebrog, staldrøgter, musiker, bysmed m.fl. er også røget ud.

Menighedsrådets begrundelse har været, at det koster penge at pleje sådanne forældreløse sten, så derfor blev samtlige lapidarier ved Ådalens pastorat i 2015-17 fjernet. I alt blev 4-500 gravsten skærveknust. Man har i stedet sået græs og plantet stauder på de frie arealer. Jeg har i breve til både provsti og menighedsråd foreslået, at man tænkte sig om en ekstra gang og lod museumsfolk og andre med kendskab til lokalhistorien gennemgå lapidarierne. Ligeledes foreslog jeg, at man kunne oprette frivilliggrupper til at pleje de forældreløse sten, når nu menighedsrådet ikke ville påtage sig opgaven, men heller ikke det faldt i god jord. Det kunne ellers have været med til at øge interessen for det kirkelige arbejde. Jeg henviste til, at man i Syddjurs Kommune siden 2008 har oprettet sådanne frivilliggrupper med henblik på at opstille og pleje gamle Vejvisersten – noget både turister og lokale beboere i dag glæder sig over.

Jeg har tidligere været fremme med ovenstående synspunkter, bl.a. i artikler i et lokalt seniorblad ”Rosenholmeren”, hvor også Tage Kjær, Harlev, har haft indlæg i anledning af hans frustration over, at gravminder for hans slægtninge i Halling pludselig blev fjernet fra lapidariet, uden at han var blevet informeret. Ligeledes har der i sommer været skrevet artikler i Ringkøbing-Skjern Dagblad på foranledning af ”Foreningen for Kirkegårdskultur”, der var oprørt over planer om at nedlægge lapidariet ved No Kirke. Lokalt har Aarhus Stiftstidende det sidste års tid bragt artikler i forbindelse med sikring af gravsten og lapidariet ved Saxild Kirke, Odder provsti.

Hvis ikke historieløsheden skal brede sig yderligere, ser jeg derfor frem til fornyet refleksion og aktiv handling, herunder med en registrering af bevaringsværdige gravminder. Det er nu op til de kirkelige myndigheder og lokalbefolkningen at redde lidt af den tilbageværende kulturarv."