Spejdere får tilskud til flyvende telte: Vil sove i trætoppene
Ungdomsforeninger i Aarhus får 110.000 til nyt udstyr
Arkiv
17 lokale børne- og ungdomsforeninger har netop modtaget godt 110.000 kroner til indkøb af særligt dyrt udstyr, der skaber mere aktivitet i foreningen.
Spejdergruppen Tranerne i Tranbjerg har eksempelvis fået tilskud til indkøb af ’flyvende’ telte, som sættes op i trætoppene.
"For at fastholde og udbrede interessen for friluftslivet hos de unge skal vi være med på de nye vildmarkstrends som at sove i trætoppene," siger tropsleder Dorte Krogh i en pressemeddelelse fra Århus Ungdommens Fællesråd, der står for uddelingen af pengene.
Udover støtte til de flyvende telte er der i år givet støtte til blandt andet højtalere, klatregrej, snittekasse og udstyr til at lave mad på bål.
jr