DF lokalt reddede klippekortordningen
Forskellige steder har man kunnet læse, at klippekortene på plejecentrene afskaffes – det gør de ikke.
debat Vi satte hælene i og stoppede klippekortordningen fra at blive afskaffet.
Med klippekortordningen, som den kendes, tilbydes alle beboere på plejecentre og borgere, der er på midlertidigt genoptrænings- eller aflastningsophold, en halv times ekstra hjælp om ugen.
Det er den enkelte bruger, der beslutter, hvad tiden skal anvendes til.
Forskellige steder har man kunnet læse, at klippekortene på plejecentrene afskaffes – det gør de ikke.
Heller ikke selvom der i et læserbrev står: "Klippekortene har de (indsat: byrådet) også fjernet" og "Det er en skandale og måske usandt, for klippekortordningen er virkelig efterspurgt. Hvis de ikke er brugt, er det virkelig et ledelsesproblem, vi har i ældreområdet".
Udfordringen med klippekortordningen er dog blandt andet, at klippekortene tildeles personligt, og da en række borgere er demente eller på anden måde ikke er i stand til at udnytte ordningen, bliver der derfor uforbrugte midler inden for ordningen.
Så begge ovenstående citerede argumenter taler mod bedre vidende - især det om dårlig ledelse.
Uanset hvor mange gange, usandheden om skrotning af klippekortordningen frembringes, bliver den ikke til sandhed.
Det er dog faktuelt rigtigt, at der var lagt op til, at ordningen skulle skrottes, og at budgettet kunne reduceres årligt med 3,48 mio. kr. (årligt fra 2020 og frem).
Nu sker der en reduktion, i forhold til blandt andet de uforbrugte midler, på 1,2 mio. kr.
Fakta om klippekortordningen er, at den ikke afskaffes - takket være Dansk Folkeparti.