14 har henvendt sig til ny borgermægler

Ny indgang til Aarhus Kommune er blevet brugt 14 gange i årets første syv måneder.
Den såkaldte borgermægler, der er etableret på forsøgsbasis, bliver ikke lagt ned af opkald fra utilfredse borgere.
Siden 1. januar har man kunnet benytte sig af den uafhængige borgermægler-funktion, der består af to psykologer og en psykoterapeut.
Byrådet har afsat alt 1,2 millioner kroner til at gennemføre det et-årige projekt, som skal være med til at styrke dialogen mellem borger og kommune.
Tine Ravn Holmegaard, der er borgermægler, mener, at de få opkald er udtryk for, at borgerne ikke kender ordningen.
“I begyndelsen vidste ingen, at vi var her. Det stod heller ikke på kommunens hjemmeside. Vi fik den første henvendelse i slutningen af februar, ingen i marts, og så i april kom der skub i det,” fortæller Tine Ravn Holmegaard og fortsætter:
“Jeg tror, det tager tid at få den her ordning op at køre.”

Dialogen skal styrkes

Funktionen læner sig op ad en borgerrådgiver, som der i de senere år blevet ansat i en række kommuner. I Aarhus har man dog valgt at gøre det væsentligt anderledes. Her har mæglerne ingen juridisk kompetence.
Tine Ravn Holmegaard forklarer:
“Alt det med paragraffer og jura er taget ud. Det handler i højere grad om at give folk en fornemmelse af at blive hørt. Om at styrke dialogen mellem borger og kommune. At skabe et neutralt rum, hvor man kan øge tilliden og trygheden for begge parter,” siger hun.
Blandt de meget forskelligeartede henvendelser nævner hun blandt andet en mand, der var urolig, fordi han ikke kunne få fat i sin visitator. En anden klagede over en rehabiliteringssag, der har kørt for længe. Og en tredje undrede sig over, at han fik oplyst forskellige skattebeløb.
“Jeg kan jo ikke sætte mig ind i hans skattepapirer, men jeg kan sikre, at han får en dialog med den relevante person,” siger Tine Ravn Holmegaard.
Og responsen fra borgerne var været god.
“Ja, det er helt vildt. Folk er simpelthen så glade. Alene det at vi tager telefonen og lægger os i selen for at hjælpe, betyder meget,” siger borgermægleren.

Ikke erstatning for rådgiver

Ifølge en ekspert i offentlig ret er ordningen med en borgermægler utraditionel, men kan være god:
“Jeg opfatter ikke ordningen som en erstatning for en borgerrådgiver, for borgermægleren skal ikke foretage en juridisk vurdering, som man for eksempel ser det i København, hvor borgerrådgiveren ser på, om lovgivningen er overholdt,” siger Søren Højgaard Mørup, der er professor i offentlig ret på Aarhus Universitet.
Han finder Aarhus-løsningen interessant.
“Jeg tror, der er en pointe i at give et tilbud, som nok især kan formidle bedre forståelse mellem borger og forvaltning. Men det ene udelukker ikke det andet,” siger han og understreger, at der ingen lov er om, at kommunen skal have en juridisk borgerrådgiver.
“Der findes i forvejen mange forskellige klageinstanser. Men det kan da bestemt være udmærket at have, specielt hvis man er en stor kommune, som kan drage fordel af den erfaring, jurister kan samle ind, og som man kan lære af i andre afdelinger,” siger Søren Højgaard Mørup.
Inden året er omme, skal forsøget evalueres og herefter udarbejdes en byrådsindstilling, oplyser den juridiske afdelingen i Aarhus Kommune.