Åbent hus på Den jyske Haandværkerskole
Hadsten Lørdag 16. november klokken 10.00 til 15.00 inviterer Den jydske Haandværkerskole (DjH) i Hadsten til åbent hus.
"Alle er velkommen til at komme forbi og opleve en moderne erhvervsskole i fuld aktivitet. Åbent hus er en inspirerende dag for uddannelsessøgende. Et besøg i de arbejdende værksteder og en snak med en vejleder om uddannelsesmuligheder og praktikpladssøgning, klæder de unge på til et af livets vigtigste valg. På dagen afholdes Favrskovmesterskaber i Skole SKILLS-stafetten for kommunens 8. Klasser," skriver Den jydske Haandværkerskole i en pressemeddelelse og fortsætter:
"Gæsterne bliver hjulpet på vej rundt på DjH af guider i gule veste. Guiderne er elever på skolen, så allerede ved mødet med dem, kan man høre om uddannelse og skoleaktivitet. Også i afdelingerne er elever og undervisere klar til at vise og fortælle om de enkelte uddannelser, og der er i dagens anledning forberedt lidt særligt i alle afdelinger."
DjH uddanner elektrikere, tømrere, tækkemænd, plastmagere og -specialister, køleteknikere, EUX-elektrikere og tømrere.
Kapp