Sygefravær blandt kommunens folkeskolelærere er svagt faldende

Skoleliv 11,54 dage om året er de gennemsnitlige sygefraværsdage blandt folkeskolelærere i Aarhus Kommune i skoleåret 2018-19. Det viser tal, som Lokalavisen Aarhus har fået aktindsigt i hos kommunens Børn og Unge-forvaltning.

Dermed er tallet svagt faldende i forhold til de seneste skoleår blandt de 47 folkeskoler, der er i kommunen.

I 2017-18 var tallet 11,58 dage, mens de gennemsnitlige sygefraværsdage var 11,79 i skoleåret 2016-17.

Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge, er tilfreds med udviklingen:

"Jeg er glad for, at sygefraværstallene er faldende, og jeg håber, vi kommer endnu længere ned. Vi fastholder vores politiske fokus på det, selv om det går den rigtige vej. Både i magistraten og på rådmandsmøder sidder vi tit med sygefravær-opgørelser og drøfter initiativer og inspirerer hinanden på kryds og tværs," siger han.

Andreas Rasch-Christensen er folkeskoleforsker og forskningschef på VIA University College.

"Når man kan se, at et sygefravær er stigende, er man nødt til at forholde sig til, hvad årsagen til det kan være. Man er nødt til at forpligte ledelsen på den enkelte skole. Når der er et højt sygefravær, så er det klart, at man som ledelse i samarbejde med tillidsrepræsentanten skal se på, hvad det kan skyldes, og hvordan arbejdsmiljøet er. Man har jo nogle tal at kunne handle ud fra på den konkrete skole. Og der et det et ledelsesmæssigt ansvar at tage fat i det," fastslår han.

Rådmanden oplyser, at byrådet har vedtaget, at det gennemsnitlige sygefravær skal en halv dag ned i alle forvaltninger.

”Det er en målsætning, der bliver arbejdet med. Og der bliver givet nogle redskaber til vores skoleledere til at kunne følge op og til at kunne holde sygesamtaler. Vi skal holde fokus på det gode arbejdsmiljø. Så der bliver gjort meget for at forebygge, at man bliver syg, men der er også hjælp for at få folk tilbage efter et længere sygefravær,” forklarer rådmanden.

Vikarforbrug skal ned

Han mener, at det er en vigtig debat for rigtig mange forældre og elever, hvad der så gøres, når der er lærere, som er syge.

"Debatten om vikarforbrug ligger jo lige i halen på debatten om sygefravær. Det er rigtig, rigtig vigtigt, at når der så er sygefravær, så er der også høj kvalitet i det, der kommer i stedet for. Så jeg er meget optaget af, at vi får nogle gode modeller for vores faste medarbejdere. Så vi får nogle uddannede medarbejdere, der kan dække ind. Og at det nødvendigvis ikke er ufaglært arbejdskraft, der gør det," siger han.

Andreas Rasch-Christensen oplyser, at en dansk skoleelev i gennemsnit møder en vikar i hver tiende time.

"Der er nogle usikkerhedselementer, der er forbundet i de opgørelsesmetoder, der bruges, men det er det bedste bud, vi har. Jeg oplever, at der er en bred politisk opbakning til at få vikarforbruget nedbragt uden dog at komme med nogle bud på, hvor langt ned," siger han og tilføjer:

"Hvis man tager en stor kommune som Aarhus, hvor der er mange skoler, vil der altid være et forbrug af vikarer. Det er et også et grundvilkår, at man også gør brug af vikarer, der ikke er uddannet. Man kan begrænse det, men ikke undgå det. Der er en stor forskel på, om vikarforbruget skyldes, at man i en periode faktisk videreuddanner noget personalet i bestræbelserne på at få en endnu bedre undervisning, når de kommer tilbage, eller om det skyldes, at man har med et arbejdsmiljø at gøre, hvor der et stigende sygefravær."

"Vi er en stor kommune med store skoler, så nogen gange kan det give meget god mening, at vi ansætter en ekstra medarbejder, og så deler man vikaropgaverne mellem alle medarbejderne, så man simpelthen har en højere grundnormering. Det har de fordele, at man får en uddannet vikar, der kender børnene. Det nedbringer vikarforbruget og øger kvaliteten af det vikarforbrug, der er," siger Thomas Medom.

Helt overordnet set er et stort vikarforbrug en udfordring fagligt og socialt, mener folkeskoleforskeren. Og det er en endnu større udfordring, hvis man ikke har en læreruddannelse eller tilsvarende bag sig.

"Potentielt set har det både en social og faglig slagside med vikarer, og her er der en større risiko, når vi har med uudannede at gøre. Socialt kan det være uhyre vanskeligt at komme ind i en klasse og vide, hvad der er på spil i de daglige relationer. Så det kan have meget at sige for klassens sociale fællesskab, hvis man har vikarer," siger Andreas Rasch-Christensen.

Traditionelt højt sygefravær

Nye tal fra Aarhus Kommune viser i øvrigt, at Børn og Unge-forvaltningen samlet set er den forvaltning med det højeste sygefravær. Her er tallet på 13,39 sygsdage årligt i gennemsnit, hvilket er lidt højere end Sundhed og Omsorg, og ifølge Thomas Medom ligger sygefraværet traditionelt set højere i Børn og Unge og Sundhed og Omsorg i forhold til de andre forvaltninger.

"Det skyldes både, at det er et hårdt job at være pædagog, lærer og sosu-hjælper men også, at der er en større smitte-risiko. Jeg tror alle, der har børn i institutioner, kan genkende, at der er en ret høj risiko for, at man bliver forkølet," siger rådmanden.