Kirken var medvirkende til murens fald

Klumme ”Mr. Gorbachev tear down this wall” er nok et af Ronald Reagens mest berømte citater.

Ordene blev sagt 12. juni 1987 i Vestberlin, og der gik et par år, før de blev til virkelighed. Berlinmuren faldt 9. november 1989, og mens jeg sidder og skriver dette, bliver 30 års jubilæet markeret på forskellig vis i stort set alle medier.

Jeg kan godt selv huske, da muren faldt. Jeg var lige knap 16 år gammel og gik i 1.g. I tysktimerne i gymnasiet talte vi om det, som, vi troede, var på vej, men jeg tror ikke, at der var nogen af os, der for alvor troede på, at det ville ske; at muren blev revet ned, og Tyskland igen blev forenet. Men 9. november skete det, og en fredelig revolution var en realitet. Jeg vidste ikke særlig meget om muren og om Øst- og Vesttyskland dengang i slutfirserne, men jeg er siden blevet lidt klogere på, hvad det var som førte til murens fald.

En af de ting, som var medvirkende til revolutionen, og som kæmpede for frihed i det tidligere Østtyskland, var kirken. Kirken var et frirum for de mange, som følte sig forfulgte af Stasi. Stasi turde ikke direkte gribe ind overfor kirken, men forsøgte i stedet at ramme medarbejderne indirekte, men kirken blev alligevel et slags helle, hvor det var muligt at tale mere frit end i offentligheden. En af de stærke frihedsbevægelser i DDR brugte mottoet 'Schwerter zu Pflugscharen', at smede sværd om til plovjern, som stammer fra profeten Mikas bog i Det Gamle Testamente, hvor der står:

"Han skal skifte ret mellem talrige folk, fælde dom blandt mægtige folkeslag i det fjerne. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig." Mika 4,3

Nikolaikirken i Leipzig blev også udgangspunkt for mandagsdemonstrationer mod DDR-styret, som startede i september 1989, og som bredte sig til hele Østtyskland. For hver mandag, der gik, kom der flere og flere mennesker til, og i oktober måned 1989 talte demonstrationerne op mod 70.000 mennesker, og det var umuligt for DDR-styret af håndtere, demonstrationen var fredelige, men på grund af den enorme menneskemængde, var det umuligt for politiet at opløse demonstrationerne, og en måned senere blev der skrevet historie. En fredelig revolution så dagens lys, og selvom det ikke har været uden omkostninger, så blev et forhadt styre væltet og et stort land forenet igen uden, at mange dråber blod blev spildt. Profeten Mikas ord blev heldigvis til virkelighed.